Nogen tror måske....

at fordi der står en rose i min vindueskarm, så har jeg fået mig en ny bejler.
Så enkel er historien ikke.

Jeg var på biblioteket i lørsdags med de kære små, for at låne en stak bøger vi kunne begrave os i.
Da vi kommer ud fra biblioteket, lettere rundforvirret, efter at have sat alarmen igang og er blevet tjekket i alle sprækker og hjørner, for til slut at blive fulgt ud, møder vi 3 unge kvinder.
To af dem med hver sin kæmpe buket roser og den 3. med en pose med slikkepinde.
De spør om jeg vil ha en rose og om børnene vil ha en slikkepind.
Før vi når at spørge dem om årsagen til deres gavmildhed er de forsvundet videre ned af vejen, både børnene og jeg står tilbage og ser lidt paffe ud.
Efter at have hjulpet med slikpapir, ser jeg at der sidder en lille seddel på rosen; Du er betydningsfull står der. Smilet sniger sig frem, og jeg sætter stor pris på de ord jeg fik med på vejen.

Da vi kører ud af Tønsberg, ser jeg der er flere som går rundt og deler roser ud, og spreder glæde i andres liv.