lørdag den 25. september 2010

Når kreativitet forpligter.

Jeg har fået den smukkeste invitation længe!

-den kræver et svar.


Når nu jeg ved jeg kan, modtager ved jeg kan, ja så forpligter kreativiteten vel?! Der er ingen forventninger fra modtager om at jeg gør det, kun min egne. -men det der gør kreativitet til en hæmsko for mig, er min egen selvkritik. En kritik, en forpligtigelse, en fordybelse om at tingene skal være korrekte og iorden.




Svardato er snart, vil hellere sidde her;
Men jeg har sat mig for et projekt, et projekt om at give et svar på min måde, noget originalt, noget skørt.


Jeg ved modtager læser her; måske har jeg nu givet hende en forventning, måske ikke. For hun ved, at modtager hun 'bare' (for det kan jeg heller ikke finde ud af at gøre enkelt!) et foldet stykke papir med mit svar, så er det fordi jeg ikke levede op til mine egne forventninger.

torsdag den 23. september 2010

Børnehavetid.

Idag kom der et brev fra kommunen med tilbud om børnehaveplads, vi vidste godt vi havde fået plads, for børnehaven havde mailet til os i sidste uge. Vi har været på besøg fredag og onsdag, og hold op en succes.
Børnehaven hedder naturkameratene, og som navnet måske antyder, så handler det lidt om natur. Faktisk handler det RET meget om natur.

For vores dreng der er i store gruppen kommer dagen til at være som følgende:
7:00-ca. 9:15 ophold i børnehavens indedørs lokaler, forskellige aktiviteter/leg og morgenmad.
9:15 afgang til skoven, børnehaven har sin egen lysning, hvor de har bygget en hytte, (bruges kun hvis vejret er rigtig dårligt eller det er megakoldt) der er bålplads masser af siddepladser og masser af plads at boltre sig på.
ca. 11:30 frokost, som børnehaven sørger for, også hvis man er allergiker. Frokosten består af brød med pålæg som børnene selv skal smørre eller mad lavet over bål.
14:00 Eftermiddagsmad; frugt.
ca. 15-15.30 retur til børnehavens lokaler.
16:45 børnehaven lukker.

Nu er det ikke sådan at de bare triller ud i skoven og så bare leger, der sker mange aktiviteter, tirsdag og onsdag er gruppe dage, her sker der noget særligt tilrettelagt for de enkelte grupper.
Tirsdag er 'fysik'dag, ja ok tænkte jeg, der stod vist også noget om idrætsbørnehave, så fysiske skal de også være, men ak jeg tog fejl, vores kære dreng skal til at sprænge ting i luften! FYSIK! Jeg glæder mig til at høre mere om hvad dette er.
Onsdag er 'skoledag' her øver de en smule i at sidde stille, laver nogle opgaver, tæller osv.
I morgen hvor vi skal på endnu en besøgsdag skal storegruppen ud i skoven og lege jægere.
Og ikke nok med det, så har de plads til cykler ude i skoven, så de kan tage på cykeltur, der er en bred og flad anlagt grusvej gennem skoven som tjener formålet fint.
Om vinteren er der anlagt langrendsruter (om sommeren vandreruter) gennem skoven, så selvfølgelig skal børnene ud at stå på ski når sneen er faldet.

For vores lille pige kommer der også til at ske en del i naturen.
De er også ude at gå en tur hver dag i skoven, ikke lige så lang som de store, men alligevel en pænt lang tur. Selvom man tænker, ja så går de en tur, træder de samme stier hver dag, så er det en tur med forskelligt indhold, der bliver undervejs fortalt eventyr, hvor diverse ting fra skovbunden bliver 'levende'.
Igår var det de tre bukkebruse, der blev fortalt ved hjælp af grankogler, som trold og bukke, og en buet gren med mos blev til en fin bro.
Jeg fik pludselig mine lærer/pædagog-briller på, jeg blev nødt til at finde ud af, om der var et pædagogisk grundlag for at fare rundt i skoven med børn mellem 1-3 år. Hold op en masse skjult læring jeg så. Der var som sådan ikke planlagt en aktivitet med turen i skoven, men der skete en masse små ting.

Vi skal ingenting have med i børnehave, ud over selvfølgelig vores børn, med div. tøj, for der er en fornuftig madordning og gratis bleer til de små.

Vi har valgt at vores børn skal gå i børnehave 50% af en uge til at starte med. Først havde vi valgt at de skulle afsted 4 timer hver dag, men i naturkameratene er denne løsning ikke mulig, her er muligheden 2 dage den ene uge 3 den anden uge, deres argument for denne løsning er at så har de mulighed for at planlægge aktiviteter der varer hele dagen, Og så kan børnene deltage i hele aktiviteten. Vi må selv vælge hvilke dage vores børn kommer i løbet af ugen, men de anbefaler selvfølgelig at man kommer de dage hvor der aktiviteter specielt tilrettelagt for aldersgruppen. Genialt, og vi betaler kun for den tid børnene er skrevet op til i børnehaven, og har vi brug for en ekstra dag, så siger vi bare til, så noterer de det på vores faktura, så mere låst er vi heller ikke på vores tid.

Indtil videre er jeg meget begejstret, ja det er vi begge to.
Når man dag efter dag læser om gentagene besparelser på det danske børneområde (og mange andre steder) føler vi os lidt som luksusdyr heroppe i Norge. Vi ved hvad der kæmpes med i Danmark, vi husker frustrationerne over gentagne besparelse, nedskæringer, indkøbsstop og ansættelsesstop.

Dyrt at leve i Norge?

Jeg har flere gange været ved at gå i chok over priserne her i Norge , når jeg har været ude at handle.

Nogle af mine eksempler har været:
35 kr for et rugbrød.
15 kr for en hel agurk.
Kg-priser på frugt der til tider er svimlende.

Jeg har så glædet mig over at vi kun har skulle betale ca. 30 kr for en pakke bleer, godt nok af de billige.
Længe har der kørt en reklame; køb en pakke libero, og få en gratis. Libero pakkerne er dog ikke kæmpe store, faktisk er de kun halv størrelse af dem man køber i Danmark, men så koster de også kun 23,95 for en pakke. (nr. 2 får du!) Da jeg så igår kastede mig ud i at undersøge dette tilbud, fik jeg kigget på nederste hylde. 4,90 kr stod der, jeg troede glad at det var for en pakke vaskeklude eller lign. -men nej nej, det var såmen for en pakke bleer. 42 stk buksebleer 4,90 og 48 stk alm bleer 4,90. Selv kassedamen gik nærmest i chok da hun så prisen på skærmen foran så, og syntes det var veldig billigt! Det kunne jeg kun give hende ret i.
Jeg er så småt ved at vende mig til de norske priser, men bliver stadig overrasket, forbløffet og chokeret.

Vinterklar!

Forberedelserne til vinter begynder så småt at indtræffe. På alle veje bliver der sat pinde op i rabatten, pinde som kan give bilister et hint om hvor vejen er når sneen tager til. En vej der ellers virker så bred, bliver pludselig smal og trang når der stor pinde på højde med bilen i begge sider. Jeg er spændt på hvor meget, eller rettere hvor lidt man kan se af dem når sneen først daler. Og bedst som man tror at pindene bliver sat op med håndkraft, så ser man et giga skrummel af en maskine kører med et lager af pinde foran sig, og en eller anden anordning til at presse pindene i jorden med. Smart! Og når sneen kommer er det en god ide at have snekæder liggende i bilen, bare sådan i tilfælde af...., men det er ikke kun bilen der skal have snekæder på, jeg har endelig fundet et sted hvor jeg kan købe snekæder til mine sandaler.

Mit største problem for tiden er, at mine sandaler afgik ved døden en dag jeg var på fjeldvandring, måske heller ikke lige det rette fodtøj til sådan en tur.
Så jeg måtte ud at købe nye sko, ja du læste rigtig sko! -selvom frosten ikke er begyndt at sætte ind endnu, så er jeg begyndt at fryse om mine tæer, det er en meget underlig/ubehagelig fornemmelse, for det har jeg ikke gjort de sidste mange år.
Her sad jeg så en stille søndag aften og nød udsigten, stilheden, den friske luft og synet af småfisk.