Forår.

Nu er sneen næsten helt væk, inde i skoven ligger der stadig små pletter og gemmer sig, men haven er nu helt snefri.
Solen er begyndt at tage fat med fornyet kraft. Det er skønt at nyde solens varme, og jeg mærker en ny energi der langsomt vokser frem.

Til aften har vi spist ude for første gang i år, ihvertfald når det gælder aftensmaden. Børnene nyder at vi er ude næsten hele dagen, men jeg mærker, at der skal testet nye grænser når de vante spiserammer flyttes.

Vasketøjet er hængt op i den efterhånden kølige aftenluft og solen er begyndt at gemme sig bag fjellet i haven. 

Hvor er det dog skønt, at sidde her i haven med en kop aftenkaffe og nyde, at børnene leger.

Efterår.

Sommeren er da så absolut slut her, og mens efteråret raser og vinteren presser sig på, så er der dage hvor vejret bare er fantastisk.

Meget af sidste uge regnede det, men igår var det helt skønt. Solen skinnede, ca 12 grader og ikke en vind der rørte sig. Det var bare om at komme ud.

Og når haven ser sådan ud;

Så burde man måske rive bladene væk, men nej, vi samlede dem op en for en, og efter et par timer i haven med ståltråd, en kop kaffe undervejs, så var bladene forvandlet fra rod til pynt.

Vasketøjet kom også ud en tur, og da jeg stod op til morgen, hang det dybfrossent derude og græsset var hvidt af rimfrost. Endnu en reminder om, at vinteren banker på.