En dag på skolen.

Idag har jeg været så heldig at få lov til at deltage i noget af undervisningen på skolen. (Jeg/vi har altid lov til at komme ind og være med i klassen når jeg/vi vil det.)

Idag skulle 2. klasse nemlig vaccineres, så jeg måtte i gemmerne og finde vaccinekortet frem så jeg vidste hvad der manglede.
Da vi kom ind til sundhedsplejersken, var de allerede ved at spritte armen af og skulle til at stikke før jeg havde fået sagt noget. Så jeg måtte bede dem om at stoppe NU før de stak. Og lige tage en snak om hvilken vaccine der skulle gives. Det vidste sig, at den de skulle have er den som bliver givet til 4-5 årige i Danmark, så kunne vi pænt sige nej tak til en yderligere vaccine.

Jeg er stadig meget imponeret over, at de ikke behøver, at have et fint dyrt penalhus med de nyeste og bedste tusser og blyanter i. På deres bord har de nemlig hver deres lille kurv med det de har brug for i skolen, af blyanter, farveblyanter, viskelæder og blyantspidser.
Som lærer syntes jeg der er en genial ide, da alle har samme udgangspunkt for at arbejde og alle her de samme arbejdsredskaber. Og der ikke er nogle problemer med glemte penalhuse. Selv 'farveladen' (den der klassiske hvide dims med 6 vandfarver i) på hylden har navn på, en til hver, ikke noget at slås om.

Efter at have været på skolen i nogle timer og fået lov til at være med som 'assistent' i klassen, hvor flere en jeg havde regnet med, forstod hvad jeg sagde, fik jeg lidt blod på tanden. Jeg fik talt lidt med klasselæreren om det, mens eleverne spiste med rektor. -hun sendte mig straks til undervisningsinspektøren (viceleder) med beskeden om at de manglede ringevikarer (tilkaldevikar). Så idag har jeg været til min første norske jobsamtale. Og de var meget interesseret, så nu mangler jeg 'bare' norsk fødselsnummer og et skattekort, så har jeg et tilkaldejob.

I eftermiddag står den så på halloweenfest for 1.-4. klasse i det lokale idrætshus. Hvor jeg kunne forstå på nogle af drengene i klassen, at der ville komme mange skeletter. UHH gys og gru......

Latter.

I dag har vi vores første norske besøg, en klassekammerat.

Jeg nyder lige nu lyden af to tøser der hygger sig. Lige fra jeg hentede dem har der været fnisen og grinen, de har skubbet og tjattet til hinanden på den gode måde og grint hele vejen hjem i bilen.

Fra værelset kommer der en livsbekræftende latter, som man kan høre kommer fra hjertet.

Nu gør det pludselig ikke noget at jeg vågnede kl 4 i nat og ikke kunnne sove mere, og har brugt formiddagen på rengøring. For alt det 'sure' bliver overskygget 100 gange af min datters lykke. <3

Og sådan gik det til....

at jeg fik en ny hue. :o)

Inspireret af en hue jeg strikkede sidste vinter, måtte jeg igang igen, denne gang til mig selv.

Og selvom jeg gerne ville strikke, måtte jeg da også ud i haven og nyde det gode vejr, så måtte strikketøjet med ud.

Den skulle pyntes med en pompom.

Om natten blev det frost, og når tørrestativet så vælter så er der ingen der siger at tyngdekraften skal vinde og klaske vasketøjet ud over græsset, nej frossent vasketøj 'klemmer' sig naturligt fast på tørrestativet.

Efterår.

Sommeren er da så absolut slut her, og mens efteråret raser og vinteren presser sig på, så er der dage hvor vejret bare er fantastisk.

Meget af sidste uge regnede det, men igår var det helt skønt. Solen skinnede, ca 12 grader og ikke en vind der rørte sig. Det var bare om at komme ud.

Og når haven ser sådan ud;

Så burde man måske rive bladene væk, men nej, vi samlede dem op en for en, og efter et par timer i haven med ståltråd, en kop kaffe undervejs, så var bladene forvandlet fra rod til pynt.

Vasketøjet kom også ud en tur, og da jeg stod op til morgen, hang det dybfrossent derude og græsset var hvidt af rimfrost. Endnu en reminder om, at vinteren banker på.

Besparelser.

Besparelser i Odsherred kommune.
Jeg er mor til 3, jeg har gennem mange år været stolt af at bo i Odsherred, og været glad for det pasningstilbud mine børn har fået. -men jeg har også været vidne til en kæmpe forringelse på børneområdet, pga. gentagene besparelser.
Endnu engang står kommunen overfor besparelser, og endnu en gang rammer det børne/unge området.
Jeg sidder her på sidelinien (fordi vi er flyttet til Norge) og følger kampen for frustrerede forældre, der vil deres børn det bedste. Forældre der ønsker at deres børn skal have mulighed for oplevelser, udfoldelser og udvikling når de sender dem afsted i institutioner. Forældre som er frustrerede over at selv når de sætter deres forventninger til børnepasning lavt, bliver de gang på gang skuffet over den ringe service de tilbydes når man takker 'ja tak' til en institutionsplads.
Jeg syntes det er ærgeligt at der endnu en gang skal spares på børne/unge området, er det fordi det er et område der gang på gang formår at drible med pengene, og får det til at lykkes på bedste beskub?
Det er ikke nemt at finde besparelser, det ved I alle i byrådet, det er benhårdt arbejde at finde de besparelser.

Jeg har siddet i bestyrelsen i både børnehave og dagpleje, og jeg har været med til at finde besparelser, været med til at skuffe forældre, børn og ansatte.
Jeg har mærket frustrationen hos forældre og ansatte, når jeg har haft min daglige gang i børnehaven. Jeg har oplevet 'mudderkastning' fra forældres side, fordi de var utilfredse med det tilbud børnehaven tilbød. Et mudderkast der blev sendt det forkerte sted hen, det er ikke pædagoger og ledere der skal have utilfredsheden at føle fra vrede forældre over, at der gang på gang skal spares. Det er dem der sidder i byrådet der skal mærke den vrede og frustration, det er byrådet der gang på gang beslutter at der skal spares.
I dagplejen har det været svært at mærke besparelser på samme måde som i børnehaven, for der er mange dagplejere der tager penge med på arbejde, fordi deres job er en del af deres privatliv og privatøkonomi, men er det accaptabelt? -kommunen bryster sig af at have landets bedste dagpleje, der bliver arbejdet hårdt med at opretholde det image, men det er en umulighed når der gentagne gange skal spares.
I aften er der byrådsmøde, et møde der er bebudet demonstration til, jeg håber at rigtig mange forældre, bedsteforældre, kommende forældre vil møde op, være med til at vise hvor stor utilfredshed der er i kommunen. Der vil være forældre der er forhindret i at møde op af den ene eller anden årsag, men deres vrede, utilfredshed og frustration er til stede.

Er der nogle i byrådet der mærker besparelserne på nærmeste hold? Jeg håber ihvertfald at I kæmper jeres kamp med næb og klør uanset partifarve. For her handler det ikke om farve men om børns vilkår.

Tag modet til jer, gør noget ved det. For kommunens fremtid og for børnenes bedste.