Fødselsdag.

I dag bliver vores dreng 5 år, om lige på torsdag bliver vores mindste pige 2 år. Det skal da fejres! Derfor havde vi inviteret familie og venner til fødselsdag i Danmark, så vi kunne komme til at se så mange som muligt. Og rigtig mange havde sagt 'ja tak' og glædet sig til at se os.

Vi havde bagt kanelsnegle, ordnet vores 'nye' bil, lejet et lokale, lavet indkøbssedler, planlagt en rigtig dejlig weekend og ikke  mindst glædet os rigtig meget til at se alle dem vi savner.
Torsdag eftermiddag da vi alle klar, satte vi kurs mod Danmark. Vi havde bestilt aftensmad på færgen, for så fik vi aftensmad og tiden gik lidt hurtigere. Luften emmede af hygge, forventning og glæde.

Vi kom af færgen i Sverige, og havde indstillet os på en lang køretur på den svenske motorvej. Børnene sad på bagsædet og så film og faldt i søvn en efter en. Men lykken brast, for da vi var ca. 70 km fra færgen, brød motoren sammen.

Der sad vi så, på den svenske motorvej, med bilen pakket til fødselsdagshygge. Vi fik ringet til en autotransport, og frygtede at kunne komme til at skulle sidde og venter i mange timer. Men lykken stod os bi, vi blev hentet ret hurtigt og kørt til det nærmeste værksted. Og der måtte vi så 'overnatte'.

Fredag morgen var Lars inde og tale med værkstedet. Vi fik lov at komme ind og få varmen og sidde og spise vores morgenmad. De sendte en mekaniker ud for at kigge på bilen, og vurdere omfanget af en eventuel reperation. Bilen kunne de ikke tage lige med det samme, og det ville også blive en meget dyr affære for os, for motoren er helt kaput.

Vi stod nu med valget, skal vi finde ud af at komme til Danmark og hjem igen, eller skal vi bare komme hjem og finde ud af at få bilen hjem. Eurocar, som ligger i forbindelse med værkstedet havde ingen biler hjemme, så turen til Danmark valgte vi at aflyse, og finde ud af at komme hjem med offentlig transport. Det var en tung beslutning, og det var ikke noget vi gjorde med glæde.
Vi besluttede os for at tage, alt hvad vi kunne bære fra bilen, værkstedet forærede vi den ene pose kanelsnegle, som tak for 'husly'. (vi kunne nok heller ikke spise 50 kanelsnegle!)

Så gik turen mod stationen, der kørte der et tog mod Strømstad, men toget kørte ikke helt til Strømstad, for der var sporarbejde eller lign. Så vi skulle af en station før og med bussen det sidste stykke.
Heldigvis var der ikke langt fra stationen i Strømstad til færgen. Da vi ankom til færgelejet, var færgen sejlet ½ time forinden, så vi måtte pænt vente på den næste, der sejlede 3 timer senere. Heldigvis var der en rimelig stor ventesal, kun med os i, så børnene kunne lege uden at forstyrre nogen.
Efter 2½ times sejlads var vi endelig i Norge igen. Nu skulle vi 'bare' de sidste 20 km hjem. Og da vi bor midt ude på landet og endnuvikke har sat os ind i busforbindelser osv. blev vi hurtigt enige om at den stod på taxa hjem.Endelig kom vi hjem igen, 30 timer efter vi var kørt, stod vi herhjemme igen, bare uden bil.

Dagen idag står på at 'opfinde' noget festligt at spise ud af ingenting. For køleskab og frugtskål var blevet tømt inden afrejse. Og lageret af mel og lign. er kørt godt i bund. Lars har lånt vores udlejers bil, så han kan handle lidt (ihvertfald til en lagkage) og så han kan købe et batteri til vores anden bil, så vi har noget at køre i.

Og selvom dagen ikke blev helt som planlagt, så hygger vi os og får det bedste ud af den.

Bakke op og bakke ned.

Så er skolen på plads, der er ikke så meget mere at rafle om, skolestart 2.a onsdag d. 18/8 kl 8:00. Så håber vi at vi kan nå at hilse på klasselæreren og se skolen inden.

Nu da det så er på plads, så sidder man jeg og kigger på børnehave, alt kan jo efterhånden lade sig gøre på internettet. I det område vi bor i er der 3 mulige børnehaver. Hmm hvad skal vi vælge, lærerplanen har noget at sige (for mig), hvad tilbyder de vores små poder. Afstanden, måske ikke helt så vigtig når man bor på landet, men så logostikken ihvertfald. Det med logostikken siger jeg nok kun fordi den børnehaven der tiltaler mig mest ligger 'bedst'. Den anden dag kørte vi så liiiige forbi bare for at se hvor børnehave, så'n rent fysisk ligger. Puha, selvom det kun er 1½ km fra skolen, så var jeg noget svedt ved tanken om at det skulle foregå på cykel. Det er op og ned af bakke, små krogede sving, indsnævringer på vejen og midt i en skov. Og hvad så når vinteren indtræder, så cykler jeg ingen vegne!

Der er vist ingen anden udvej, end at vi må have 2 x 4 hjul. Lars er himmelrøgt, for så kan han få sin længe ønskede ATV, men hvem skal køre på den de dage, hvor han skal hente børn? -mig! Mig afsted i 2 meter sne, på ATV og med sandaler på.

Idag går turen til kommunekontoret, vi skal registreres i Norge og have nyt person-nr. Så skal der udfyldes papirer i lange baner. Jeg er lidt spændt på mødet med de norske myndigheder.

Når vi er blevet registreret, så skal vi holde flyttefest, bare for vores egen lille familie. En fest for at vi nu endelig er samlet igen, en fest for at vi turde tage springet, en fest for at rykke teltpæle, en fest for at børnene har været så tålmodige i flytteprocessen, en fest for at være kommet på plads (næsten), en fest fordi vi har lyst til en fest. Behøver man en undskyldning for at holde en fest? -jeg kan hurtigt finde en.