Forår.

Nu er sneen næsten helt væk, inde i skoven ligger der stadig små pletter og gemmer sig, men haven er nu helt snefri.
Solen er begyndt at tage fat med fornyet kraft. Det er skønt at nyde solens varme, og jeg mærker en ny energi der langsomt vokser frem.

Til aften har vi spist ude for første gang i år, ihvertfald når det gælder aftensmaden. Børnene nyder at vi er ude næsten hele dagen, men jeg mærker, at der skal testet nye grænser når de vante spiserammer flyttes.

Vasketøjet er hængt op i den efterhånden kølige aftenluft og solen er begyndt at gemme sig bag fjellet i haven. 

Hvor er det dog skønt, at sidde her i haven med en kop aftenkaffe og nyde, at børnene leger.

Vår på vej?

Mærkeligt nok er jeg stadig ikke blevet helt træt af sne og vinter endnu.

Jeg syntes stadig der er smukt med et hvidt vinterlandskab, elsker at se børnenes iver når de står på ski, at slæbe afsted med en pulk fuld af børn på arbejdet og klatre rundt i den dybe sne for at kæmpe mig op på kælkebanen i haven.

Jeg blev forundret da jeg så græsset titte frem i rabatten, stregerne på vejen giver en anvisning om hvor på vejen man skal køre, mens de resterende spor efter isen tydeligt viser at det ikke er blevet overholdt gennem hele vinteren. Gammelt strå fra høsten sidste efterår kigger frem på marken, (altså der hvor løjpe-maskinen har kørt) og fjeldet i haven kigger frem fra sit vinterskjul og fuglene er begyndt at synge.

Vejret byder på sol, regn, slud og nattefrost. Især regnen tager hårdt på snemængden og man kan se at den svinder fra dag til dag.