Strikkepindenes galskab.

Den sidste måneds tid, har jeg strikket på livet løs.
Det startede med at jeg manglede en hue, som kunne beskytte mit hoved mod vinterens kulde.

Det gik 'smertefrit' og jeg fik et brugbart resultat.

Jeg fik blod på tanden og kastede mig ud i nye projekter.

Her er det en 'hals' fra garnstudio, den første jeg strikkede blev for lille, fordi jeg ikke havde den rette størrelse pinde. Så den blev til en fin fødselsdagsgave til min mor. Og så måtte jeg jo strikke en ny, til  mig selv, i rette størrelse pinde.

Dette er det oprindelige fødselsdagprojekt til min mor. Hjemmestrikkede 'vanter', uden fingrer. Dog med et hul til tommelfingeren. Opskriften fandt jeg i et gammelt ude og hjemme blad.

Disse sutsko er også fra garnstudio, de er endnu ikke filtet, men jeg syntes de er ret fine alligevel.

Lige nu er jeg igang med projekt hjemmestrikkede bukser, som kan holde kolden væk, når skoven indtages på ski i børnehaven. Opskriften jeg følger er også fra garnnstudio, striberne har jeg selv 'opfundet', farverne er valgt af den kommende ejer, og han er indtil videre meget tilfreds med resultatet.

Jeg kastede mig ud i at prøve at strikke to ben på en gang, inspireret af denne side, men det gik ikke helt som planlagt. Så nu er jeg igang med et ben af gangen.

Jeg har også strikket et par vanter, og der kommer flere til. Udskød projekt tommelfinger til vi skulle have været i Danmark, da min kære mormor havde lovet mig at hjælpe med at strikke dem. -men vi nåede aldrig til Danmark. Så jeg måtte kaste mig ud i projektet selv, uden min mormors eskpertice ved hånden. Det gik nu alligevel fint. Og det kan jeg sagtens sige..... for her er jo ikke noget billed af dem, for de ligger i bilen, og den har kørt Lars på arbejde.

Tønsberg.

I sidste uge, var jeg så heldig at kunne indtage Tønsberg helt for mig selv, og have tid til det.
Ingenting at skulle nå, intet stress og jag, ingen børn og ingen mand. Kun mig i mit tempo og det jeg ville se.

Jeg opdagede nye spændende steder, små lækre og hyggelige butikker jeg ikke havde set før, genbrugsbutikker og butikker med lækre hjemmelavede ting.

Jeg fandt en fin krukke med låg, den ville være fin som sukkerskål i mit køkken.

-men i og med at det kun var mig og det jeg ville se, så glemte jeg helt at spise. Jeg mærkede pludselig behovet for mad være til stede. I form af; hvis du ikke snart sætter dig ned og får noget mad, så dejser du om midt på gaden. I sådanne situationer kan jeg også godt blive lidt distræt. Jeg fandt en lílle cafe at sætte mig på, hang posen med min nyindkøbte sukkerskål på en knage under bordet. Og i et distræt øjeblik hvor jeg hængte pose og skulle koncentrere mig om at min mad var ved at være klar, røg posen på gulvet, med et tomt hult KNALD! -jeg vidste godt hvad lyden betød, jeg havde ingen sukkerskål længere.

Selvom jeg vidste at min sukkerskål ikke levede længere, så bar jeg den hele vejen med hjem, bare for at kunne vise Lars hvor fin den havde været.

På vej hjem stoppede jeg ved en genbrugsbutik, som jeg længe har vist var der, men bare aldrig havde været i. Der fandt jeg denne lille tepotte, så nu har jeg igen en lille tepotte, der kun er til min dejlige urtete.

Og eftermiddagen kunne så nydes med en kop varm kaffe, hjemmebagte kanelsnegle og sne der dalede....

At sove varmt.

Jeg (vi) har aldrig rigtig været med på voksipose/sleepi-'bølgen'. Vores børn har sovet i barnevogn med fleeceflyverdragt, dyne og et varmt tæppe, (om vinteren altså) og det har fungeret fint. Og det kommer også til at fungere fint herhjemme. -men men...... der skal jo også soves i børnehaven. Og der har vi 'plantet' en klapvogn til at sove i. Det blive lidt for besværligt (bare min mening!) at transporterer barnevogn frem og tilbage i ½ meter sne to-tre gange om ugen.

Jeg syntes det ser rimelig koldt ud at ligge i klapvogn, med fleecedragt, dyne og et tæppe, for klapvognen er jo ikke lukket nogle steder. Og chancen for at blive kold er noget større.
Nu er gode råd så dyre, og en sleepi eller voksipose er endnu dyre. Vi skal bruge den 1 lille år endnu, dvs. 1 vintersæson, så det at købe en ny, hmm ja -men nej. Jeg kan jo selvfølgelig bare sælge den, når jeg er færdig med den! -jeg kunne selvfølgelig kaste mig ud i at finde en brugt.

-men så var det jeg fandt en lille forklaring på hvordan man lige syr en selv her, så det kastede jeg mig ud i. Så skulle jeg ikke tænke så meget over hvad jeg skulle købe i fødselsdagsgave til vores NU 2-årige pige.

Soveposen er syet af et gammelt dynebetræk, (så gammelt at jeg vist nok har sovet med det ;o) ), foret er noget fleece jeg havde liggende i gemmerne, og inde i betrækket ligger der så et vattæppe jeg har klippet til. Snorene var også noget fra gemmerne. Lidt arbejde ved symaskinen og på gulvet (mit bord er ikke stort nok) så blev det til en lækker sovepose, som ikke er magen til dem der ligger i alle de andre klapvogne.

Nu glæder jeg mig bare til den skal afprøves.

Fødselsdag.

I dag bliver vores dreng 5 år, om lige på torsdag bliver vores mindste pige 2 år. Det skal da fejres! Derfor havde vi inviteret familie og venner til fødselsdag i Danmark, så vi kunne komme til at se så mange som muligt. Og rigtig mange havde sagt 'ja tak' og glædet sig til at se os.

Vi havde bagt kanelsnegle, ordnet vores 'nye' bil, lejet et lokale, lavet indkøbssedler, planlagt en rigtig dejlig weekend og ikke  mindst glædet os rigtig meget til at se alle dem vi savner.
Torsdag eftermiddag da vi alle klar, satte vi kurs mod Danmark. Vi havde bestilt aftensmad på færgen, for så fik vi aftensmad og tiden gik lidt hurtigere. Luften emmede af hygge, forventning og glæde.

Vi kom af færgen i Sverige, og havde indstillet os på en lang køretur på den svenske motorvej. Børnene sad på bagsædet og så film og faldt i søvn en efter en. Men lykken brast, for da vi var ca. 70 km fra færgen, brød motoren sammen.

Der sad vi så, på den svenske motorvej, med bilen pakket til fødselsdagshygge. Vi fik ringet til en autotransport, og frygtede at kunne komme til at skulle sidde og venter i mange timer. Men lykken stod os bi, vi blev hentet ret hurtigt og kørt til det nærmeste værksted. Og der måtte vi så 'overnatte'.

Fredag morgen var Lars inde og tale med værkstedet. Vi fik lov at komme ind og få varmen og sidde og spise vores morgenmad. De sendte en mekaniker ud for at kigge på bilen, og vurdere omfanget af en eventuel reperation. Bilen kunne de ikke tage lige med det samme, og det ville også blive en meget dyr affære for os, for motoren er helt kaput.

Vi stod nu med valget, skal vi finde ud af at komme til Danmark og hjem igen, eller skal vi bare komme hjem og finde ud af at få bilen hjem. Eurocar, som ligger i forbindelse med værkstedet havde ingen biler hjemme, så turen til Danmark valgte vi at aflyse, og finde ud af at komme hjem med offentlig transport. Det var en tung beslutning, og det var ikke noget vi gjorde med glæde.
Vi besluttede os for at tage, alt hvad vi kunne bære fra bilen, værkstedet forærede vi den ene pose kanelsnegle, som tak for 'husly'. (vi kunne nok heller ikke spise 50 kanelsnegle!)

Så gik turen mod stationen, der kørte der et tog mod Strømstad, men toget kørte ikke helt til Strømstad, for der var sporarbejde eller lign. Så vi skulle af en station før og med bussen det sidste stykke.
Heldigvis var der ikke langt fra stationen i Strømstad til færgen. Da vi ankom til færgelejet, var færgen sejlet ½ time forinden, så vi måtte pænt vente på den næste, der sejlede 3 timer senere. Heldigvis var der en rimelig stor ventesal, kun med os i, så børnene kunne lege uden at forstyrre nogen.
Efter 2½ times sejlads var vi endelig i Norge igen. Nu skulle vi 'bare' de sidste 20 km hjem. Og da vi bor midt ude på landet og endnuvikke har sat os ind i busforbindelser osv. blev vi hurtigt enige om at den stod på taxa hjem.Endelig kom vi hjem igen, 30 timer efter vi var kørt, stod vi herhjemme igen, bare uden bil.

Dagen idag står på at 'opfinde' noget festligt at spise ud af ingenting. For køleskab og frugtskål var blevet tømt inden afrejse. Og lageret af mel og lign. er kørt godt i bund. Lars har lånt vores udlejers bil, så han kan handle lidt (ihvertfald til en lagkage) og så han kan købe et batteri til vores anden bil, så vi har noget at køre i.

Og selvom dagen ikke blev helt som planlagt, så hygger vi os og får det bedste ud af den.

Aldrig sig aldrig, sæt fokus.

I 5. klasse i håndarbejde svor jeg ALDRIG mere, at røre en strikkepind, jeg syntes det var det værste der var opfundet, og havde meget svært ved at se formålet. (Måske det handlede om formidling!) For tiden er jeg 'besat' af mine strikkepinde, jeg syntes de er fantastiske.
De strikker vanter til børnene, en dejlig varm 'hals' til mig selv, huer, hjemmestrikkede bukser til børnehavebrug er på programmet og meget andet. Inspirationen har jeg fundet her.

I 8. klasse insisterede jeg på, at jeg ALDRIG skulle være lærer. Det er så den uddannelse jeg er endt ud med at gennemføre, efter at have snust lidt til nogle andre. Håndarbejde blev aktivt valgt fra til fordel for sløjd, her havde strikkepindene en afgørende effekt. Ikke et valg jeg fortryder den dag idag, for jeg syntes sløjd er et dejligt fag. Og ikke mindst en herlig ting at sysle med i fritiden.

Jeg vil prøve at blive bedre til at få billeder på min blog, så I kan se hvad jeg driver tiden med. Lige nu syntes vejen mellem kamera/telefon og pc MEGET lang og besværlig. En proces jeg ikke har tålmodighed til at vente på. Jeg har endnu ikke svoret eller insisteret på at jeg ALDRIG mere vil overføre billeder mellem pc og kamera/telefon. For så ender jeg vel som billedredaktør på et lokalt dameblad om ca. 15 år..... ikke at det behøver at være en dårlig ting, men jeg vil hellere noget andet.

Jeg vil begynde at sætte fokus på hvad jeg vil, hvad jeg ønsker og insistere på at nå det, for så lykkes det vel!

Farvel til bomuld.

En dag i sidste uge blev jeg mødt af en kæmpe pose skiftetøj i den mindstes børnehave. Min første tanke var 'racermave' :o( indtil jeg fik læst sedlen der også hang i børnehaven, der stod;

'Farvel til bomuld, vinteren er nu over os, og det er for koldt at have bomuld på.'

En af pædagogerne sagde til mig at de havde ryddet op i 'skiftekassen' og fjernet alt det der bliver for koldt til vinteren. Jeg stod bare og måbede.......... Hvad skal der så i?

Børnehaven anbefaler at børnene har uldundertøj på, GERNE lange ærmer og ben, uldsokker, derudover skal de have fleecetøj på eller endnu et lag uld, uldvanter og uldhue og så kan de 'nøjes' med at have noget vindtæt overtøj på.

Vi skal lige have lavet en vintergarderode til 3 børn i uld og fleece. -glæder mig over at min symaskine er en god ven og jeg har en masse fleece stof liggende, så må jeg igang med at sy.
Strikkepindene er for tiden mine bedste venner, de er igang med at strikke uldvanter til børnene.

Vi glæder os vildt til der kommer sne, til vi skal ud og afprøve vores ski og til efterfølgende varm kakako og nybagte boller foran pejsen.