mandag den 23. juli 2012

Når biblioteket bruges flittigt.

Sommeren er ikke kun krabber, sol, strand og ture ud af huset.
Der er også regnvejrsdage, som bruges på inde aktiviteter.

Biblioteket holder læsekonkurrence her i sommer, så på regnvejrsdage bliver der læst bøger, målet er 7 bøger. Den største har allerede læst de 7 bøger og er blevet belønnet med 3 armbånd. Hr. mellemmand følger skarpt efter, men har helt til 1. september før han skal være færdig.

Og nu hvor vi er på biblioteket og er beriget med et tv i vores liv, så runder vi filmafdelingen også.
Her står der alt hvad et barnehjerte kan begærer.
Og tænk en gang, danske film er også til at finde heroppe, i sidste uge var far til 4 et stort hit, denne uge er Ole Lund Kirkegård på plakaten.
Lille Virgil og Orla frøsnapper, Otte er et næsehorn, Gummitarzan og Hodja fra Pjort.

Film fra dengang mor var lille, men de går rent ind i nutidens børnehjerter også.

søndag den 22. juli 2012

Hvad kan man lære på en lørdag?


Lyserøde både med høj musik danser man på.
At få en albue og et blik, betyder ikke at man er ilde stedt.
At blive sprunget over i køen, kan byde på gratis drinks.
Gratis drinks smager næsten bedre end den man betaler for.
Slotsfjellsfestival, fylder byen med glade mennesker med mudder på fodtøjet.
Glade mennesker er gode mennesker.
Det er ok at gå i byen i gummistøvler.
Mange mennesker betyder lange køer.
McD mad spises udenfor.
Folk viser omsorg for dem som har fået for meget.
Natteravne er også gule i Norge.
Alle aldre fylder nattelivet.

Søndag lærer man andre ting. ;o)

onsdag den 18. juli 2012

Hvem var den geniale...

som bestilte en TIDLIG tandlægetid midt i ferien?
Tænk en gang, da jeg bestilte den, spurgte hende tandplejeren mig flere gange, er du sikker på det er ok, det er jo ferie, vi har tid senere på dagen.
Men, nej nej, vi er jo oppe alligevel (NOT) og skal ha noget ud af dagen (JEPS), men det tager vi jo bare i den anden ende.

Nu er jeg ellers begyndt at holde ferie, sådan helt ordentligt.
- lange aftener.
- slukkede vækkeure.
- børn som sover længe.


Ja det er vel egentlig bare vejret som halter lidt efter, men det kan man jo altid brokke sig over.

søndag den 15. juli 2012

Ååååhhh du kære....

sommerferie.

Nu har vi kendt hinanden i 2 uger, halvdelen af vores forhold er gået, og et halvt forhold er tilbage.
Vi har været igennem mangt og meget, og foran os ligger flere eventyr.

Du har skruet på min døgnrytme, men det gør ingenting. For jeg kan lide at sidde i starinlysets skær sammen med dig, og nyde aftenen mens mørket falder på.

Ååååhhh du, jeg vil nyde dit selskab og de lange aftener lidt endnu.
Så må jeg ta en 'kold tyrker' når hverdagen igen banker på.


Kommunikation.

Hvad er kommunikation?
NuDansk ordbog: udveksling af oplysninger, fx gennem tale, skrift og billeder.
Dansk fremmed ordbog: overførsel, og udveksling af information; meddelelse, bekendtgørelse.

Hvem bestemmer hvor meget man skal kommunikerer?
Kommunikerer; Dansk fremmed ordbog; udveksle information.
Bestemme; NuDansk ordbog; fastsætte efter hvilke regler og principper noget skal gøres.

Når man bestemmer regler og principper for kommunikation, skal man så selv overholde dem?
Overholde; NuDansk ordbog; være tro mod el. adlyde noget = FØLGE, RETTE SIG EFTER. 

Hvor mange gange skal en besked kommunikeres, før den er færdig kommunikeret?
Færdig; NuDansk ordbog; som er fuldført og fremstår i form af et resultat = TILENDE, FULDFØRT

Er spørgsmål en kommunikationsform?
Spørgsmål; NuDansk ordbog; det man siger når man spørger om noget.
At spørge; NuDansk ordbog; bede om oplysning om noget el. tilladelse til noget. 

Skal alle spørgsmål besvares?
Besvares; NuDansk ordbog; give et svar på noget.
Svar; NuDansk ordbog; ytring der almindeligvis følger efter og knytter sig til et forudgående spørgsmål.
Ytring; Nudansk Ordbog; = UDTALELSE.

Skal man udtale sig om alt?
Udtale; NuDansk ordbog; sige noget offentligt.

Intet svar, er vel også en form for kommunikation?
Intet; NuDansk ordbog; noget som ikke eksisterer, ikke kendes eller ikke har noget indhold

Jeg bestemmer selv hvad og hvor meget jeg kommunikerer.
Hvis jeg sætter regler op for kommunkation, så overholder jeg dem selv.
Har jeg svaret på et spørgsmål én gang, så er det færdig kommunikeret.
Jeg udtaler mig ikke om alt offentligt, derfor må intet svar i flere henseende også være et svar!

fredag den 13. juli 2012

Når man ikke har råd......

til at lade være!

Jeg har under min flytning meget aktivt valgt tv'et fra.
Har ikke ønsket at ta et med fra fælles hjem, har ikke ville købe.
"Nu er det sommer, vi klarer os fint uden, men til efteråret skal vi nok ha et inden for døren." Sådan har det lydt fra min mund, når folk har kommenteret på det manglende tv i stuen.

Jeg går og venter på skattepenge og for nogle af dem havde jeg planlagt at der skulle være plads til at købe et tv. Ikke stort, ikke fancy, ikke dyrt eller speciel designet, bare et tv.

Jeg holder jævnligt øje med priserne i reklamerne jeg får ind af døren, bare for at følge med og ha en ide om hvad jeg kan forvente at skulle hente hjem.

Den anden dag så jeg et tilbud jeg ikke kunne sige nej til, ja jeg binder mig i et abonement i 12 måneder, men når det er betalt har jeg knap nok betalt tv'ets pris. = næsten gratis tv til mig, for abonementet skulle jeg have alligevel.

Hurra for lokkekampagner, denne gang kom de mig til gode.



torsdag den 12. juli 2012

Tiden arbejder.


Nu mærker jeg at tiden har arbejdet for mig. Løse ender begynder at knude sig fast i deres løsninger.
Der er stadig enkelte løse ender igen, men de er snart formaliteter.

Nogle ender (he he) skal der bestilles tid til, andre bliver til udflugter og nogle tages på sparket.
Utålmodigheden har været at banke på nogle gange, ferien har afløst bekymringer og givet luft.

Bekymringer som langsomt sniger sig tilbage, men jeg trøster mig med; at de bekymringer slutter når den løse ende de hænger i, knuder sig fast i sin løsning.

Det blev til mange ender, men enden for mig er endnu ikke nået, for jeg starter på nyt!

mandag den 9. juli 2012

En duft af.....

MAND!

Hele min lejlighed dufter af mand.
En duft som møder mig når jeg går ind af døren og bevæger mig op af trappen.
En stærk duft, en dejlig duft, en duft som inspirerer og en duft som bliver hængende.

Overvejer at købe en ny skyllemiddel. Aroma terapi = mand! ;o)

fredag den 6. juli 2012

Tøj....

Jeg bor på landet, arbejder langt ude i skoven, opsøger sjældent centrer på lørdage og det med mange mennesker udvælger jeg nøje.

Efter en ferie i København, med fyldte busser, metroer, stuvede restauranter, lange tivoli-køer og strøgtur, står jeg så her, pakker min kuffert ud og tenker:

Jeg er nu glad for at jeg ikke er et stykke tøj, som har været pakke ned i en kuffert til 4. 
Efter en uges ferie hvor jeg er blevet fundet frem, brugt, ommøbleret, krøllet sammen, most ned i kufferten igen, er jeg så kommet hjem til kø i vasketøjskurven, hvor vasketøj til 4 mennesker fra en uges ferie er flyttet ind. 
For der er der trangt!

torsdag den 5. juli 2012

At være turist....

i sin egen hjemby.

Denne uge har vi leget turister, på godt og ondt.

Vi har kørt i metro og klippet klippekort.
Vi har kørt med bus og sure medpassagerer.
Vi har besteget rundetårn og løbet ned. 
Vi har set gadegøgl på strøget og betalt penge i en hat.
Vi har vært i Tivoli og stået i kø.
Vi har spist candyfloss og vasket hænder.
Vi har været på kanalrundfart og knipset billeder.
Vi har spist frokost i Nyhavn.
Jeg har drukket hvidvin af plastglas ved ankeret.
Jeg har spist middag med veninder og fået afvist mit visakort. (Fordi Nordea hyggede sig!)
Vi har besøgt familie og mødt mange smil.

Vi har været heldige med det danske vejr.
Regnen stoppede da vi kom søndag, og når vi rejser i morgen lover de skybrud.

Fantastisk med ferie! -vi har nydt det, men det bliver nu dejligt at komme hjem til fjeldene.




mandag den 2. juli 2012

Agurker.

Jeg har tidligere skrevet om hele og halve agurker.

Jeg har efterhånden vænnet mig til tanken om at gi 16 kr for en agurk.
Jeg køber den, værner om den, nyder den og intet går til spilde.

Ja, jeg syntes egentlig det er dyrt, men hvis jeg vil ha agurk, så må jeg jo betale, men der er grænser for hvor meget jeg vil betale.

En dag jeg var ude at handle, skulle jeg også ha en agurk, jeg kiggede ærlig talt ikke på prisen for jeg skulle bruge den. Så uanset pris, skulle en agurk med mig hjem.
Glad kommer jeg til kassen og ligger alle mine varer op på kassebåndet, ham der står i kassen begynder at scanne mine varer. Pludselig siger han, "Øijjh, det var en dyr agurk" "HÆ?" Jeg forstod ikke lige hvad han ævlede om, før jeg fik kigget på displayet hvor prisen for den sidste vare stod:

AGURK........ 1596,00 kr

"Ja ok, jeg vet agurk er dyrt her i Norge, men 1600, vil jeg ik betale, da flyr jeg hellere til Danmark og henter en!" 
"Ha ha, ja det skjønner jeg, jeg fikk tastet feil"

Taste taste taste

AGURK........... 15,90 kr

lørdag den 30. juni 2012

Hvad er fidusen.....

i at glæde sig til:

- ferie?
- lange aftener?
- sove længe?
- vågne af sig selv?
- dase den i sengen?
- putte under dynen?

Når man GLEMMER at fortælle det til sit vækkeur!

06:15 BIBIBI BIP BIBIBI BIP BIBIBI BIP
06:15 Rutine snooze
06:26 BIBIBI BIP BIBIBI BIP BIBIBI BIP
06:26 Runtine snooze
06:33 Tisse pause
06:37 BIBIBI BIP BIBIBI BIP BIBIBI BIP
06:37 For fanden Jeanett, forkert knap snooze!
06:48 BIBIBI BIP BIBIBI BIP BIBIBI BIP
06:48 YES rigtig knap, slukket. Alarmen slået HELT fra.
07:03 Godmorgen mor.

Og så på en lørdag, kom lige ind i kampen og hold FERIE!

torsdag den 28. juni 2012

Smagen af sommer.

Solen har været fremme hele dagen, temperaturen har været ok, vinden lidt kold. Kold nok til at jeg ikke har lagt mærke til at jeg er blevet varm.

Resultatet: varme skuldere, hud der strammer og hvide streger. Nu ser man jeg er dansk. ;o)

I morgen banker ugens, månedens og førferiens sidste arbejdsdag på døren. Efter det så er det FERIE.
4 hele uger. Håber på sol, sang, sommer, brune ben, jordbær, badevand, is, krabber, haletudser og harmoni.

Sommerferie JA tak!

søndag den 24. juni 2012

KO MOR!

Ud og køre, målet var sat, sol og sommer.

Pludselig lyder det fra den mindste på bagsædet i bilen. "KO MOR"

Skal man ta det som en fornærmelse eller en oplysning om, at vi lige er kørt forbi en mark med køer?

Jeg valgte det sidste. ;o)

onsdag den 20. juni 2012

Søsættelse.....

Gennem de to sidste år har vi fulgt opbygningen af et kopi af Osebegskipet. (norsk vikingeskib)
Vi har jævnligt været forbi kajpladsen hvor opbygningen fandt sted, nogle dage med en is i hånden, andre dage bare for at dufte til træet og følge udviklingen.
Vi har set hvordan smedene laver søm, hvordan man former træ ved hjælp af vand, set på sjove skamler og været betaget af flotte udskæringer.

Idag hørte jeg ved en tilfældighed i radioen, at skibet var klar til søsættelse.

Så idag har vi været, at se søsættelsen af et ægte vikingeskib, det i sig selv var turen til Tønsberg værd. -og selvom vi ikke så kongen og dronningen sådan helt live, så var de på kajen og kongen holdt tale!

Der var et mylder af mennesker, en rigtig god stemning og flot vejr. Helt fantastisk og så på en onsdag!

lørdag den 16. juni 2012

Dansk stil 29/1-1997

Døden

Døden er årsag til mange ting, 
så som sorger, der vandrer omkring.
Det eneste døden tænker,
hvem kan jeg mon lægge i lænker?

Man er bange for at miste sin ven,
at skulle fortrænge sorgen er slem.
Det eneste døden tænker,
nu kan jeg lægge dig i lænker.

Det kan ramme med en fart,
døden har dig snart.
Den tænkker ikke på alder,
bare der er en der 'falder'.

Den spørger ikke om lov,
den synes bare det er sjov.
Nu har den taget dig,
det er ikke længere en leg.

Nåede du at lide?
-det får jeg aldrig af vide.
Jeg frygter det værste,
jeg har lige mistet min kæreste.

Jeg prøver sorgen at drukne,
men mit hjerte blir ved med at dunke.
Det dunker af angst,
mon jeg er dødens næste fangst?

Jeg vil altid se tilbage,
på de dejligste dage.
Døden er en af de slemme,
jeg vil dig aldrig glemme.

fredag den 15. juni 2012

Løse ender.

Mange løser ender, uden knuder, uden et fæste bare rod og ingen indhold.
Og alligevel har alle løse ender en sammenhæng eller fællesnævner.

Når fællesnævneren er på plads, vil rod og ingenting, blive til mening og fornuft.
Alle løse ender vil knude sig fast i sin løsning og blive til noget endegyldigt.

Jeg vil ikke længere skulle snurre rundt om mig selv og slukke steppeild.
Jeg vil ikke længere stå og banke hovedet ind i en væg.

Jeg vil kunne se fremad, se lys og glæde.

Flere har sagt at jeg skal ta tiden til hjælp,
det har jeg ro til at gøre nu.

Tiden arbejder for mig!

torsdag den 14. juni 2012

Hjælp......!

Min største udfordring i denne tid, er at be om hjælp.
Jeg har flyttet på mangt og meget, travet op og ned af trappen, løftet tungt og let.
Slenget en 3 personers sofa på loftet. Bare fordi jeg er stædig!
Desværre/heldigvis har jeg indset at jeg ikke klare alt selv, og har brug for hjælp.

Men hvad sker der egentlig hvis jeg ber om hjælp?
Joo, så får jeg den! -bare fordi jeg er omgivet af fantastiske mennesker. Tak!

mandag den 11. juni 2012

Nogen tror måske....

at fordi der står en rose i min vindueskarm, så har jeg fået mig en ny bejler.
Så enkel er historien ikke.

Jeg var på biblioteket i lørsdags med de kære små, for at låne en stak bøger vi kunne begrave os i.
Da vi kommer ud fra biblioteket, lettere rundforvirret, efter at have sat alarmen igang og er blevet tjekket i alle sprækker og hjørner, for til slut at blive fulgt ud, møder vi 3 unge kvinder.
To af dem med hver sin kæmpe buket roser og den 3. med en pose med slikkepinde.
De spør om jeg vil ha en rose og om børnene vil ha en slikkepind.
Før vi når at spørge dem om årsagen til deres gavmildhed er de forsvundet videre ned af vejen, både børnene og jeg står tilbage og ser lidt paffe ud.
Efter at have hjulpet med slikpapir, ser jeg at der sidder en lille seddel på rosen; Du er betydningsfull står der. Smilet sniger sig frem, og jeg sætter stor pris på de ord jeg fik med på vejen.

Da vi kører ud af Tønsberg, ser jeg der er flere som går rundt og deler roser ud, og spreder glæde i andres liv.

lørdag den 9. juni 2012

At være.....

Mange ting kan man være!
Mange ting har jeg fået at vide jeg er, men sjældent disse ord!

fredag den 8. juni 2012

Fredagsbesøg.

Hygge i det lille hjem og legekammerat på besøg.

Efter aftensmaden blir der spurt efter dessert. hmm trylle trylle.



Kage fra fryseren og glasur på tube = pynt selv og  nyt selskap dukker op!


Lidt nørdet selskap måske!

onsdag den 30. maj 2012

Springer ud igen.

Nu er det snart sommerferie igen.
Om 3 uger, så er der gået endnu et skoleår.
Efter sommerferien venter 2. og 4. klasse, det er næsten ikke til at tro.

Lysten til at beskrive verden med mine øjne begynder igen at melde sig.
Ordene ligger sig på række efter hinanden, når det skal ud gennem fingrene bytter de plads og alt blir sludder.

Jeg skal øve mig på at skrive dansk igen, et år med opgaver og meget lidt dansk sprog gir mig udfordringer.

søndag den 22. april 2012

Et fordomsfrit land?

En dag jeg var ude at køre blev jeg stoppet af politiet i en rutinekontrol. Al trafik blev vinket ind til siden, alle blev spurgt om de havde drukket og alle skulle puste i et alkometer. Ingen vurdering, ingen tvivl alle skulle puste.
Politimanden hørte med det samme at jeg var dansk, smilet bredte sig om munden på ham. Jeg 'læste' hans tanker, "he he, her er en dansker og de plejer altid at køre med en lille bimmelim, så nu skal jeg ha en i brummen.'
Jeg pustede og pustede og pustede og pustede, men væltede desværre ingen huse, fik kun smilet til at stivne hos betjenten da han aflæste 0,0.
For kære betjent, bare fordi jeg er dansk, så kører jeg ikke med en lille bimmelim, og da slet ikke med 3 børn i bilen.
Sådan kan man også møde fordomme.