Igår aftes da vi tog afsted til julehygge, var det med spændning i maven.
Ville den hjemmegjorte gevinst falde helt ved siden af? -og hvad med kagen? Ovnen har jeg endnu ikke vænnet mig til, den varmer ikke helt som 'lovet' så ALT skal have næsten dobbelt så lang tid som jeg er vant til. Så tidspresset begyndte at banke på, og det er en rigtig dårlig start på at skulle ud af døren med 3 børn alene. -men en kage skal ikke vælte læsset, vi kom til tiden med en rygende varm kage, som havde fået nok, og ikke så 'nok' at den var blevet tør.
Nissepigen som havde 'bestilt' gevinsten, fik æren af at bære den ind i klassen, hun nåede kun ind af døren da en af drengene, udbrød "OORRRHHH se den mamma", tror han blev betaget af indpakningen. (alt ligner en million i celofan) -det var lidt svært at gennemskue hvad der var i de andre pakker, for de var alle pakket ind i alm. gavepapir.
Vi startede aftenen i musiklokalet, også kaldet tårnrummet, fordi taget er bygget lidt som et tårn. Her stod 2. klasse for underholdningen; norske julesange, juledans og oplæsning af juledigte. Hvor var det dog skønt at se og høre.
Herefter bød aftenen på kaffe og kagebord i klassen.
På kagebordet stod der chokoladekager i flere forskellige udgaver, 1 drømmekage (som vist hedder Toscakake her) muffins, småkager og små chokolader, det blev et rigtig lækkert kagebord.
Snakken gik om de lækre julekugler, man kunne vinde og ingen rigtig havde opdaget hvem var kommet med. Indtil udtrækningen af lodder var igang.
Først vandt vi en stor pose julemandschokolade, næste nr. var også mit og gæt hvad gevinsten var? -mine julekugler.
Den kvikke mor, der råbte numre op havde luret at det var vores egen gevinst og sagde: "den vil du da gerne have byttet IK?" "Joo da"
Istedet vandt vi en hue, som bragte lykke hos gutten mi, for den var sej. :o)
Super skøn og hyggelig aften.
Viser opslag med etiketten julehygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julehygge. Vis alle opslag
torsdag den 16. december 2010
onsdag den 15. december 2010
Julehygge.
Her var der bål, grillning af pøler, saftevand, peperkaker, medbragt kaffe og hygge.
Og en dreng der syntes han skulle vise sin mor at han kunne kravle op i toppen af et træ, på trods af at han var faldet ned lige inden jeg kom.
Et dejligt lille uformelt arrangement, der gav anledning til at lære andre forældre at kende.
I aften skal vi til juleafslutning på skolen. 2. klasse har inviteret deres familier til kaffe/kagebord og juleunderholdning. Kagen og kaffen skal vi selv medbringe, mit dilemma har været, hvilken kage skal jeg bage? Chokoladekage er jo altid et hit, men det har de fleste jo også med. (sådan plejer det ihvertfald at være) Jeg har besluttet mig for at bage en drømmekage. (selvom det også tit står på kagemenuen)
Da jeg var ude for at handle ind til det, tjekkede jeg lige hurtigkagebikssammenhylden, om den var i udvalget, ikke at jeg havde tænkt mig at bruge den, men for at se om den var i udvalget. Det var den ikke, så måske er jeg heldig at det ikke er en kendt kage heroppe. Nu forsøger jeg ihvertfald.
Til aftenens arrangement skal der også være lotteri, og hver familie skal medbringe en gevinst. Overskuddet går til klassekassen, som er med til at finanserer årets lejrskoletur.
Da jeg ikke helt ved hvad 'standarden' for genvinsterne er, og ikke har fået udstukket nogle retningslinier omkring det, ja så har jeg valgt at gøre som jeg har lyst til, i samråd med den store........
Det er blevet til hjemmestrikket julekugler, hængende på en grangren.
Så må vi se om jeg rammer helt ved siden af. ;o)
onsdag den 8. december 2010
Julegrisen er slagtet.
Lørdag formiddag ringede det på døren.
Da jeg var ude at handle i tirsdags stødte jeg på usaltede pistacienødder. Haps dem nuppede jeg, nu skulle der laves pistaciemarcipan.
Normalt betyder det, at vores overbo kommer ned med vafler eller friskbagte boller med glasur. -noget jeg tror han hygger sig med.
Men i lørdags var det ikke overboen, men konen på gården.
Jeg havde et par dage inden fået mig en lang hyggelig snak om mad med hende, og om hjemmelavet mad. Hun fortalte, at de var igang med at lave sylte, af egen avl. Noget hendes søn skulle 'oplæres' i, så han kan lave det til hende når hun bliver gammel.
Da jeg åbnede døren stod hun med at fad med hjemmelavet leverpostej og sylte. Det var til os.
Mmmm siger jeg bare, det duftede helt vildt dejligt og det smager næsten endnu bedre.
I samme samtale fortalte hun også, at hun engang havde købt noget pistaciemarcipan i Danmark, som hun havde pyntet julekager med. -men hun havde ikke kunne finde det sidst hun var i Danmark.
Vi blev hurtigt enige om at det kunne man sikkert godt lave selv, evt kunne man farve noget marcipan grønt.
Jeg havde planlagt at lave marcipan med børnene i lørdags og det gjorde vi også, vildt hyggeligt med hjemmelavet marcipan. -men den grønne blev lige hidsig nok.
Da jeg var ude at handle i tirsdags stødte jeg på usaltede pistacienødder. Haps dem nuppede jeg, nu skulle der laves pistaciemarcipan.
100 g smuttede mandler (de skal være tørre)
50 g pistacianødder (usaltede)
4 tsk honning evt. flydende
ca 6 spsk vand
Start med at blend nødderne til mel.
Tilsæt honning og vand.
Blend til det har samlet sig i en ensartet masse.
Jeg syntes den blev ret sød, næste gang vil jeg prøve med lidt mindre honning og lidt mere vand.
Pistacienødderne klarede at farve marcipanen, så der er ikke tilstar farvestof.
Konen på gården blev rigtog glad da jeg overrakte hende den grønne marcipan, sammen med en opskrift på hvordan jeg havde gjort.
Dejligt med en madsnak 'over hækken'.
Og så gør det ikke noget man står ude og sludrer, når emnet interesserer en og udsigten er så'n.
Abonner på:
Opslag (Atom)

