Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag

torsdag den 5. juli 2012

At være turist....

i sin egen hjemby.

Denne uge har vi leget turister, på godt og ondt.

Vi har kørt i metro og klippet klippekort.
Vi har kørt med bus og sure medpassagerer.
Vi har besteget rundetårn og løbet ned. 
Vi har set gadegøgl på strøget og betalt penge i en hat.
Vi har vært i Tivoli og stået i kø.
Vi har spist candyfloss og vasket hænder.
Vi har været på kanalrundfart og knipset billeder.
Vi har spist frokost i Nyhavn.
Jeg har drukket hvidvin af plastglas ved ankeret.
Jeg har spist middag med veninder og fået afvist mit visakort. (Fordi Nordea hyggede sig!)
Vi har besøgt familie og mødt mange smil.

Vi har været heldige med det danske vejr.
Regnen stoppede da vi kom søndag, og når vi rejser i morgen lover de skybrud.

Fantastisk med ferie! -vi har nydt det, men det bliver nu dejligt at komme hjem til fjeldene.




onsdag den 13. april 2011

Forår.

Nu er sneen næsten helt væk, inde i skoven ligger der stadig små pletter og gemmer sig, men haven er nu helt snefri.
Solen er begyndt at tage fat med fornyet kraft. Det er skønt at nyde solens varme, og jeg mærker en ny energi der langsomt vokser frem.

Til aften har vi spist ude for første gang i år, ihvertfald når det gælder aftensmaden. Børnene nyder at vi er ude næsten hele dagen, men jeg mærker, at der skal testet nye grænser når de vante spiserammer flyttes.

Vasketøjet er hængt op i den efterhånden kølige aftenluft og solen er begyndt at gemme sig bag fjellet i haven. 

Hvor er det dog skønt, at sidde her i haven med en kop aftenkaffe og nyde, at børnene leger.

mandag den 25. oktober 2010

Og sådan gik det til....

at jeg fik en ny hue. :o)


Inspireret af en hue jeg strikkede sidste vinter, måtte jeg igang igen, denne gang til mig selv.





































Og selvom jeg gerne ville strikke, måtte jeg da også ud i haven og nyde det gode vejr, så måtte strikketøjet med ud.






















Den skulle pyntes med en pompom.

























Om natten blev det frost, og når tørrestativet så vælter så er der ingen der siger at tyngdekraften skal vinde og klaske vasketøjet ud over græsset, nej frossent vasketøj 'klemmer' sig naturligt fast på tørrestativet.