Efterår.

Sommeren er da så absolut slut her, og mens efteråret raser og vinteren presser sig på, så er der dage hvor vejret bare er fantastisk.

Meget af sidste uge regnede det, men igår var det helt skønt. Solen skinnede, ca 12 grader og ikke en vind der rørte sig. Det var bare om at komme ud.

Og når haven ser sådan ud;

Så burde man måske rive bladene væk, men nej, vi samlede dem op en for en, og efter et par timer i haven med ståltråd, en kop kaffe undervejs, så var bladene forvandlet fra rod til pynt.

Vasketøjet kom også ud en tur, og da jeg stod op til morgen, hang det dybfrossent derude og græsset var hvidt af rimfrost. Endnu en reminder om, at vinteren banker på.

Når kreativitet forpligter.

Jeg har fået den smukkeste invitation længe!

-den kræver et svar.

Når nu jeg ved jeg kan, modtager ved jeg kan, ja så forpligter kreativiteten vel?! Der er ingen forventninger fra modtager om at jeg gør det, kun min egne. -men det der gør kreativitet til en hæmsko for mig, er min egen selvkritik. En kritik, en forpligtigelse, en fordybelse om at tingene skal være korrekte og iorden.

Svardato er snart, vil hellere sidde her;

Men jeg har sat mig for et projekt, et projekt om at give et svar på min måde, noget originalt, noget skørt.

Jeg ved modtager læser her; måske har jeg nu givet hende en forventning, måske ikke. For hun ved, at modtager hun 'bare' (for det kan jeg heller ikke finde ud af at gøre enkelt!) et foldet stykke papir med mit svar, så er det fordi jeg ikke levede op til mine egne forventninger.