lørdag den 28. maj 2011

Melkværn.

I fødselsdagsgave var jeg så heldig at få en melkværn.

Juhuu lige sådan en jeg havde ønsket mig, og så passer den til min køkkenmaskine, som jeg fik i fødselsdagsgave sidste år.

Hvad skal jeg dog med sådan en?

-jo ser du, herhjemme kæmper vi lidt (meget) med glutenintoleranse/allergi, og vi har derfor et højt forbrug af div. mærkelige meltyper, som koster det halve kongerige.
Hvis jeg selv ligger lidt energi i det, og maler selv, kan jeg halvere kiloprisen på meget af det. FEDT!

Tidligere idag, forvandlede jeg et kilo ris til et kilo rismel, bare sådan lige.

fredag den 27. maj 2011

Mænd....?

Er det sådan mænd er?

Når deres kone/kæreste kommer til skade, så gør de alt i verdenen for at rede hende.
Når hun er reddet og i sikkerhed, så reddes det materielle hun (evt.) var i nærheden af.
Mens hun sidder og sunder sig, så fremvises, om muligt, det (evt.) ødelagte materiel, ellers tales der om det.
Der tillægges en dårlig samvittighed til kvinden over en ødelagt 'død ting' og hun får ofte høre om sit uheld.
Når hun klager over smerte, får hun at vide, hun ikke skal pive.
Derefter pakkes hun ind i vat, tænk om hun skulle komme tilskade igen, og han selv skulle lave mad.

søndag den 15. maj 2011

Bloggen.

Den seneste tid har jeg ikke været så flink til at pleje min blog.Jeg har længe gået og tænkt at nu skulle jeg huske at skrive det og det, men i farten så bliver det udsat gang på gang. På mit arbejde får jeg plejet mit 'bloggergen', der skal nemlig skrives dagbog hver dag, og den bliver lagt ud på intranettet.

Igår mødte jeg en anden blogger på et marked, vi udvekslede blognavn og sagde på gensyn i blogland, inden vi blev afbrudt af festlig musik og høje råb om konebæring.
Konebæring....... underholdning på højt plan, du tager din kone og vælger en af følgende bære muligheder:

1. hesten; du bærer hende på ryggen.
2. brandmanden; du slænger din kone over skulderen.
3. på skuldrene
4. den avancerede, svær at beskrive, men morsom at se på. Konen hænger på ryggen (mave mod ryg), hovedet nedad, numsen i nakken på manden og benene fremad.

Når du har valgt mulighed, løfter du konen op, tjekker modstanderen ud, og så gælder det om at vinde kapløbet.

Nogle klarede det med stil, andre kastede konen over målstregen idet de faldt, og enkelte havde svært ved at gennemføre. Selvom vi havde bryllupsdag igår, og jeg endnu ikke er blevet båret over dørtersklen, så var vi begge enige om, at det der med bæring kunne godt vente.