4. søndag i advent.

Normalt ville jeg sidde og klippe klistre, spise æbleskiver og drikke gløg, på sådan en søndag.
Men sådan blev det ikke i år.

Sneen væltede ned lige fra vi stod op. Vores største syntes da ihvertfald hun skulle ud at skovle sne, og nu hun var derude, så skulle hun da også lige stå på ski. Da vores dreng hørte der blev sagt ski, hoppede han også i tøjet og med et var vi alle 5 ude i snevejret.
Vi skovlede sne, til ingen verdens nytte, og børnene øvede sig på deres ski.
Lars og jeg blev enige om at det efterhånden måtte være på tide at vi fik afprøvet vores ski, og mens han iførte sig støvler og ski, så ville børnene ind en efter en.
Da den sidste var sluset ind, blev det min tur til at iføre mig ski. Til at starte med havde jeg lidt svært ved at holde balancen, fordi jeg ikke kunne lade være med at grine af Lars, men med lidt fokus på fødder og balance så gik det meget godt.
Efter et på runder i haven, lokkede Lars mig op på en lille bakke vi har i haven. Han havde selv forsøgt sig med den, til stor underholdning for mig.
Jeg kunne ikke komme op af bakken med ski på, så jeg måtte tage dem af og gå op.
At iføre sig ski mens man står på en bakke med fronten nedad, er ikke en god ide.

Måske er det nemmere på en 'tilkørt' løjpe. -men jeg kom ned på begge ben.
Tanken og drømmen var lidt at vi skulle på skovtur her i vinteren med ski på, meeeen vi øver lige lidt mere her i haven først.

Vi kørte ingen steder, det sneede simpelthen for meget. Så den stod på hjemmelig hygge og grillet ribbensteg.

Åhhh sikke en dag. -som egentlig startede lidt igår.

Bilens ladelampe begyndte at lyse igår da jeg skulle hente børn hjem fra børnehaven.
What to do? Ind til siden ringe til Lars for at høre hvad jeg skulle gøre. Ikke så meget jeg kunne gøre ude midt på vejen, så hurtigt til børnehaven, børnene i bilen og hjem igen.

Ind med børnene, til dagens 'børnepasning' (tv'et), ned til bilen igen. Børnene kunne selvfølgelig være blevet ude sammen med mig, meeeen i -22 gr, så må man gerne være inde alene mens mor laver bil.
Ringe til Lars, for at få instruktioner til hvad jeg skulle undersøge. undersøge, undersøge, undersøge.
Ind lave mad, hygge med børn, se julekalendere, lave lektier og putte. Da der var faldet ro over huset, var det igen ned til bilen, denne gang for at tjekke alle sikringer, ingen der var sprunget. -men det kostede mig en (meget) flækket negl. Bilen kunne starte men ladede ikke.

Til morgen var vandet på badeværelse og wc så frosset, bilen ville ikke starte, og 2 børn der ikke kunne komme i børnehave. Ned for at finde ladeapperat, men det hjalp lige lidt. Har endnu engang tjekket alle sikringer, stadig ingen sprungne.

Har prøvet at tage nogle dybe vejrtrækninger, og tælle til ret mange, humøret/temperamentet, hmm hmm, ja det svinger. Vandet er kommet igen, tak for det og Lars kommer hjem i morgen.

Jul i 2. klasse

Igår aftes da vi tog afsted til julehygge, var det med spændning i maven.
Ville den hjemmegjorte gevinst falde helt ved siden af? -og hvad med kagen? Ovnen har jeg endnu ikke vænnet mig til, den varmer ikke helt som 'lovet' så ALT skal have næsten dobbelt så lang tid som jeg er vant til. Så tidspresset begyndte at banke på, og det er en rigtig dårlig start på at skulle ud af døren med 3 børn alene. -men en kage skal ikke vælte læsset, vi kom til tiden med en rygende varm kage, som havde fået nok, og ikke så 'nok' at den var blevet tør.
Nissepigen som havde 'bestilt' gevinsten, fik æren af at bære den ind i klassen, hun nåede kun ind af døren da en af drengene, udbrød "OORRRHHH se den mamma", tror han blev betaget af indpakningen. (alt ligner en million i celofan) -det var lidt svært at gennemskue hvad der var i de andre pakker, for de var alle pakket ind i alm. gavepapir.


Vi startede aftenen i musiklokalet, også kaldet tårnrummet, fordi taget er bygget lidt som et tårn. Her stod 2. klasse for underholdningen; norske julesange, juledans og oplæsning af juledigte. Hvor var det dog skønt at se og høre.

Herefter bød aftenen på kaffe og kagebord i klassen.
På kagebordet stod der chokoladekager i flere forskellige udgaver, 1 drømmekage (som vist hedder Toscakake her) muffins, småkager og små chokolader, det blev et rigtig lækkert kagebord.

Snakken gik om de lækre julekugler, man kunne vinde og ingen rigtig havde opdaget hvem var kommet med. Indtil udtrækningen af lodder var igang.
Først vandt vi en stor pose julemandschokolade, næste nr. var også mit og gæt hvad gevinsten var? -mine julekugler.
Den kvikke mor, der råbte numre op havde luret at det var vores egen gevinst og sagde: "den vil du da gerne have byttet IK?"  "Joo da"
Istedet vandt vi en hue, som bragte lykke hos gutten mi, for den var sej. :o)

Super skøn og hyggelig aften.

Julehygge.

Igår stod den på julehygge i børnehaven. Børnene i 'fysikgruppen' havde inviteret sine deres forældre ud i skoven.

Her var der bål, grillning af pøler, saftevand, peperkaker, medbragt kaffe og hygge.

Og en dreng der syntes han skulle vise sin mor at han kunne kravle op i toppen af et træ, på trods af at han var faldet ned lige inden jeg kom.

Et dejligt lille uformelt arrangement, der gav anledning til at lære andre forældre at kende.

 

I aften skal vi til juleafslutning på skolen. 2. klasse har inviteret deres familier til kaffe/kagebord og juleunderholdning. Kagen og kaffen skal vi selv medbringe, mit dilemma har været, hvilken kage skal jeg bage? Chokoladekage er jo altid et hit, men det har de fleste jo også med. (sådan plejer det ihvertfald at være) Jeg har besluttet mig for at bage en drømmekage. (selvom det også tit står på kagemenuen)
Da jeg var ude for at handle ind til det, tjekkede jeg lige hurtigkagebikssammenhylden, om den var i udvalget, ikke at jeg havde tænkt mig at bruge den, men for at se om den var i udvalget. Det var den ikke, så måske er jeg heldig at det ikke er en kendt kage heroppe. Nu forsøger jeg ihvertfald.
Til aftenens arrangement skal der også være lotteri, og hver familie skal medbringe en gevinst. Overskuddet går til klassekassen, som er med til at finanserer årets lejrskoletur.

Da jeg ikke helt ved hvad 'standarden' for genvinsterne er, og ikke har fået udstukket nogle retningslinier omkring det, ja så har jeg valgt at gøre som jeg har lyst til, i samråd med den store........
Det er blevet til hjemmestrikket julekugler, hængende på en grangren.

Så må vi se om jeg rammer helt ved siden af. ;o)

Sikke en tur.

Jeg stirrer ud af ruden, blikket er urokkeligt, forudsigelighed er der intet af, koncentrationen er på det højeste, og med hænderne holder jeg et fast greb. Jeg forsøger at leve i nuet og prøver at tage tingene som de kommer, lige i denne situation er der ikke noget andet valg.
Vejen foran mig byder på is og slud, tågen har sænket sig over motorvejen og det småregner.
Angsten bryder let frem da vi har gjort hold ved en tank og bilen gør knas da den skal startes. Vi er endnu ikke nået forbi Uddevalla, som blev endestation sidst vi forsøgte os med en tur til Danmark. Da vi passerer stedet hvor bilen sidst var gået i stykker, ånder jeg lettet op, jeg tror fuldt ud på at vi skal nå til Danmark i denne omgang. Og alligevel tør jeg ikke være for selvsikker, for inden vi kørte havde vi lige hentet bilen fra værksted fordi den ikke kunne starte, og den sidste tur jeg havde haft i bilen, var helt uden strøm, alt blinkede og bippede inden alt gik ud. Jeg frygter den lille røde batterilampe skal begynde at lyse igen og gøre en ende på vores tur.
Og midt i tankemylder, angst, frygt, koncentration og anspændthed hører jeg tunge vejrtrækninger. Vejrtrækninger som minder mig om hvilken stor tillid der lige nu er til mig, en tillid til at jeg fører os sikkert frem til vores distination.
Jeg er nødt til at give slip på tankemylderet og alle "hvad nu hvis'erne" og holde min fulde koncentration på vejen, som er klar til at vippe os af hvis den får muligheden for det.
Lige før Hallandsåsen klarer det op, udsynet bliver helt klart og vejen bliver farbar, jeg glæder mig over at der endelig er kommet opklaring og håber det vil vare ved. Da vi når toppen af Hallandsåsen, er det som at køre ind i en mur. Tågen ligger tæt, og det er umuligt at se noget, Vejen byder på sne og is, og rigtig glat føre. Hastigheden bliver sat ned, nogle kører ud i overhalingssporet fordi de syntes det går lige langsomt nok, men de ombetemmer sig hurtigt, det er ikke til at se noget, og vejen er som brun sæbe. Heldigvis ophører det dårlige fører efter nogle kilometer.
Øresundsbron, passeres i kraftigt side vind og kort tid efter er vi sikkert fremme ved distinationen, børnene kan nu bæres ind i seng.

Vintersne.

Det er lige som om træernes vinterblade er sprunget ud, fra at stå bare og nøgne, var de pludselig pakket ind i store iskrystaller. Et virkeligt smukt syn.

 

 

Efter flere dage med virkelig hård frost, så sent som igår viste termometeret -22 gr, så har det idag været en mild frost dag. Termometeret i køkkenvinduet sneg sig i løbet af dagen op på -6 gr. Det var lige før jeg frygtede tø-vejret stå at banke på.
Men med tanke på at jeg til morgen stod op til en dybfrossen bil jeg ikke kunne starte og intet vand i wc og bad. Så tvivler jeg dog stærkt på at tø-vejret er på vej.

Efter en uge alene på hjemmefronten sammen med børnene, mens Lars har været 'udstatineret' i Stavanger, så har det været en uge med frustrationer og afsavn. Men også en uge der mindede os om, hvorfor vi valgte at flytte 'sammen' igen, hvorfor det bånd der binder vores lille familie sammen er så stærkt, hvorfor det ikke skal strækkes og hvorfor kærligheden skal plejes. Det har været en hård reminder at gennemleve og energien er ved at være opbrugt. Men i morgen aften er han hjemme igen.

Til aften var jeg ude, jeg skulle lige et smut forbi bilen og ned for at tømme postkassen.

Der var en helt fantastisk ro, ikke en sjæl, ikke en lyd og ikke en vind der rørte sig.

En fredfyldt energi herskede, en energi jeg gerne vil rumme mere af, jeg stoppede op, så mig omkring , mærkede hvordan roen forplantede sig i mig.

Nu er jeg helt sikker på at jeg klarer morgendagens gøremål.

Julegrisen er slagtet.

Lørdag formiddag ringede det på døren.

Normalt betyder det, at vores overbo kommer ned med vafler eller friskbagte boller med glasur. -noget jeg tror han hygger sig med.

Men i lørdags var det ikke overboen, men konen på gården.

Jeg havde et par dage inden fået mig en lang hyggelig snak om mad med hende, og om hjemmelavet mad. Hun fortalte, at de var igang med at lave sylte, af egen avl. Noget hendes søn skulle 'oplæres' i, så han kan lave det til hende når hun bliver gammel.

Da jeg åbnede døren stod hun med at fad med hjemmelavet leverpostej og sylte. Det var til os.

Mmmm siger jeg bare, det duftede helt vildt dejligt og det smager næsten endnu bedre.

I samme samtale fortalte hun også, at hun engang havde købt noget pistaciemarcipan i Danmark, som hun havde pyntet julekager med. -men hun havde ikke kunne finde det sidst hun var i Danmark.

Vi blev hurtigt enige om at det kunne man sikkert godt lave selv, evt kunne man farve noget marcipan grønt.

Jeg havde planlagt at lave marcipan med børnene i lørdags og det gjorde vi også, vildt hyggeligt med hjemmelavet marcipan. -men den grønne blev lige hidsig nok.

Da jeg var ude at handle i tirsdags stødte jeg på usaltede pistacienødder. Haps dem nuppede jeg, nu skulle der laves pistaciemarcipan.

Sådan gjorde jeg:

100 g smuttede mandler (de skal være tørre)

50 g pistacianødder (usaltede)

4 tsk honning evt. flydende

ca 6 spsk vand

Start med at blend nødderne til mel.

Tilsæt honning og vand.

Blend til det har samlet sig i en ensartet masse.

Jeg syntes den blev ret sød, næste gang vil jeg prøve med lidt mindre honning og lidt mere vand.

Pistacienødderne klarede at farve marcipanen, så der er ikke tilstar farvestof.

Konen på gården blev rigtog glad da jeg overrakte hende den grønne marcipan, sammen med en opskrift på hvordan jeg havde gjort.

Dejligt med en madsnak 'over hækken'.

Og så gør det ikke noget man står ude og sludrer, når emnet interesserer en og udsigten er så'n.

 

Skøjteløb i børnehaven.

Jeg skulle lige opdateres på børnehavens hjemmeside her til aften.
På hjemmesiden kan man læses dagens dagbog, se månedens program, diskutere i forum, blive inviteret til arrangementer i børnehaven, der findes adressebogen og man bliver opdateret omkring nye tiltag, nyheder og lign. Dagens nyhed var som at åbne endnu en låge i en julekalender.

Der stod (frit oversat):
Vores boldbane er nu frosset helt til med is og klar til skøjteløb. Skøjterne ligger i skuret, I er velkomne til at låne. Lyset tændes på kontakten ved 'nødudgangen' så der kan også skøjtes om aftenen.

HVOR FEDT, nu kan vi komme ud at skøjte, uden at bekymre os om, isen er tyk nok.

Strikkepindenes galskab.

Den sidste måneds tid, har jeg strikket på livet løs.
Det startede med at jeg manglede en hue, som kunne beskytte mit hoved mod vinterens kulde.

Det gik 'smertefrit' og jeg fik et brugbart resultat.

Jeg fik blod på tanden og kastede mig ud i nye projekter.

Her er det en 'hals' fra garnstudio, den første jeg strikkede blev for lille, fordi jeg ikke havde den rette størrelse pinde. Så den blev til en fin fødselsdagsgave til min mor. Og så måtte jeg jo strikke en ny, til  mig selv, i rette størrelse pinde.

Dette er det oprindelige fødselsdagprojekt til min mor. Hjemmestrikkede 'vanter', uden fingrer. Dog med et hul til tommelfingeren. Opskriften fandt jeg i et gammelt ude og hjemme blad.

Disse sutsko er også fra garnstudio, de er endnu ikke filtet, men jeg syntes de er ret fine alligevel.

Lige nu er jeg igang med projekt hjemmestrikkede bukser, som kan holde kolden væk, når skoven indtages på ski i børnehaven. Opskriften jeg følger er også fra garnnstudio, striberne har jeg selv 'opfundet', farverne er valgt af den kommende ejer, og han er indtil videre meget tilfreds med resultatet.

Jeg kastede mig ud i at prøve at strikke to ben på en gang, inspireret af denne side, men det gik ikke helt som planlagt. Så nu er jeg igang med et ben af gangen.

Jeg har også strikket et par vanter, og der kommer flere til. Udskød projekt tommelfinger til vi skulle have været i Danmark, da min kære mormor havde lovet mig at hjælpe med at strikke dem. -men vi nåede aldrig til Danmark. Så jeg måtte kaste mig ud i projektet selv, uden min mormors eskpertice ved hånden. Det gik nu alligevel fint. Og det kan jeg sagtens sige..... for her er jo ikke noget billed af dem, for de ligger i bilen, og den har kørt Lars på arbejde.

Tønsberg.

I sidste uge, var jeg så heldig at kunne indtage Tønsberg helt for mig selv, og have tid til det.
Ingenting at skulle nå, intet stress og jag, ingen børn og ingen mand. Kun mig i mit tempo og det jeg ville se.

Jeg opdagede nye spændende steder, små lækre og hyggelige butikker jeg ikke havde set før, genbrugsbutikker og butikker med lækre hjemmelavede ting.

Jeg fandt en fin krukke med låg, den ville være fin som sukkerskål i mit køkken.

-men i og med at det kun var mig og det jeg ville se, så glemte jeg helt at spise. Jeg mærkede pludselig behovet for mad være til stede. I form af; hvis du ikke snart sætter dig ned og får noget mad, så dejser du om midt på gaden. I sådanne situationer kan jeg også godt blive lidt distræt. Jeg fandt en lílle cafe at sætte mig på, hang posen med min nyindkøbte sukkerskål på en knage under bordet. Og i et distræt øjeblik hvor jeg hængte pose og skulle koncentrere mig om at min mad var ved at være klar, røg posen på gulvet, med et tomt hult KNALD! -jeg vidste godt hvad lyden betød, jeg havde ingen sukkerskål længere.

Selvom jeg vidste at min sukkerskål ikke levede længere, så bar jeg den hele vejen med hjem, bare for at kunne vise Lars hvor fin den havde været.

På vej hjem stoppede jeg ved en genbrugsbutik, som jeg længe har vist var der, men bare aldrig havde været i. Der fandt jeg denne lille tepotte, så nu har jeg igen en lille tepotte, der kun er til min dejlige urtete.

Og eftermiddagen kunne så nydes med en kop varm kaffe, hjemmebagte kanelsnegle og sne der dalede....

At sove varmt.

Jeg (vi) har aldrig rigtig været med på voksipose/sleepi-'bølgen'. Vores børn har sovet i barnevogn med fleeceflyverdragt, dyne og et varmt tæppe, (om vinteren altså) og det har fungeret fint. Og det kommer også til at fungere fint herhjemme. -men men...... der skal jo også soves i børnehaven. Og der har vi 'plantet' en klapvogn til at sove i. Det blive lidt for besværligt (bare min mening!) at transporterer barnevogn frem og tilbage i ½ meter sne to-tre gange om ugen.

Jeg syntes det ser rimelig koldt ud at ligge i klapvogn, med fleecedragt, dyne og et tæppe, for klapvognen er jo ikke lukket nogle steder. Og chancen for at blive kold er noget større.
Nu er gode råd så dyre, og en sleepi eller voksipose er endnu dyre. Vi skal bruge den 1 lille år endnu, dvs. 1 vintersæson, så det at købe en ny, hmm ja -men nej. Jeg kan jo selvfølgelig bare sælge den, når jeg er færdig med den! -jeg kunne selvfølgelig kaste mig ud i at finde en brugt.

-men så var det jeg fandt en lille forklaring på hvordan man lige syr en selv her, så det kastede jeg mig ud i. Så skulle jeg ikke tænke så meget over hvad jeg skulle købe i fødselsdagsgave til vores NU 2-årige pige.

Soveposen er syet af et gammelt dynebetræk, (så gammelt at jeg vist nok har sovet med det ;o) ), foret er noget fleece jeg havde liggende i gemmerne, og inde i betrækket ligger der så et vattæppe jeg har klippet til. Snorene var også noget fra gemmerne. Lidt arbejde ved symaskinen og på gulvet (mit bord er ikke stort nok) så blev det til en lækker sovepose, som ikke er magen til dem der ligger i alle de andre klapvogne.

Nu glæder jeg mig bare til den skal afprøves.

Fødselsdag.

I dag bliver vores dreng 5 år, om lige på torsdag bliver vores mindste pige 2 år. Det skal da fejres! Derfor havde vi inviteret familie og venner til fødselsdag i Danmark, så vi kunne komme til at se så mange som muligt. Og rigtig mange havde sagt 'ja tak' og glædet sig til at se os.

Vi havde bagt kanelsnegle, ordnet vores 'nye' bil, lejet et lokale, lavet indkøbssedler, planlagt en rigtig dejlig weekend og ikke  mindst glædet os rigtig meget til at se alle dem vi savner.
Torsdag eftermiddag da vi alle klar, satte vi kurs mod Danmark. Vi havde bestilt aftensmad på færgen, for så fik vi aftensmad og tiden gik lidt hurtigere. Luften emmede af hygge, forventning og glæde.

Vi kom af færgen i Sverige, og havde indstillet os på en lang køretur på den svenske motorvej. Børnene sad på bagsædet og så film og faldt i søvn en efter en. Men lykken brast, for da vi var ca. 70 km fra færgen, brød motoren sammen.

Der sad vi så, på den svenske motorvej, med bilen pakket til fødselsdagshygge. Vi fik ringet til en autotransport, og frygtede at kunne komme til at skulle sidde og venter i mange timer. Men lykken stod os bi, vi blev hentet ret hurtigt og kørt til det nærmeste værksted. Og der måtte vi så 'overnatte'.

Fredag morgen var Lars inde og tale med værkstedet. Vi fik lov at komme ind og få varmen og sidde og spise vores morgenmad. De sendte en mekaniker ud for at kigge på bilen, og vurdere omfanget af en eventuel reperation. Bilen kunne de ikke tage lige med det samme, og det ville også blive en meget dyr affære for os, for motoren er helt kaput.

Vi stod nu med valget, skal vi finde ud af at komme til Danmark og hjem igen, eller skal vi bare komme hjem og finde ud af at få bilen hjem. Eurocar, som ligger i forbindelse med værkstedet havde ingen biler hjemme, så turen til Danmark valgte vi at aflyse, og finde ud af at komme hjem med offentlig transport. Det var en tung beslutning, og det var ikke noget vi gjorde med glæde.
Vi besluttede os for at tage, alt hvad vi kunne bære fra bilen, værkstedet forærede vi den ene pose kanelsnegle, som tak for 'husly'. (vi kunne nok heller ikke spise 50 kanelsnegle!)

Så gik turen mod stationen, der kørte der et tog mod Strømstad, men toget kørte ikke helt til Strømstad, for der var sporarbejde eller lign. Så vi skulle af en station før og med bussen det sidste stykke.
Heldigvis var der ikke langt fra stationen i Strømstad til færgen. Da vi ankom til færgelejet, var færgen sejlet ½ time forinden, så vi måtte pænt vente på den næste, der sejlede 3 timer senere. Heldigvis var der en rimelig stor ventesal, kun med os i, så børnene kunne lege uden at forstyrre nogen.
Efter 2½ times sejlads var vi endelig i Norge igen. Nu skulle vi 'bare' de sidste 20 km hjem. Og da vi bor midt ude på landet og endnuvikke har sat os ind i busforbindelser osv. blev vi hurtigt enige om at den stod på taxa hjem.Endelig kom vi hjem igen, 30 timer efter vi var kørt, stod vi herhjemme igen, bare uden bil.

Dagen idag står på at 'opfinde' noget festligt at spise ud af ingenting. For køleskab og frugtskål var blevet tømt inden afrejse. Og lageret af mel og lign. er kørt godt i bund. Lars har lånt vores udlejers bil, så han kan handle lidt (ihvertfald til en lagkage) og så han kan købe et batteri til vores anden bil, så vi har noget at køre i.

Og selvom dagen ikke blev helt som planlagt, så hygger vi os og får det bedste ud af den.

Aldrig sig aldrig, sæt fokus.

I 5. klasse i håndarbejde svor jeg ALDRIG mere, at røre en strikkepind, jeg syntes det var det værste der var opfundet, og havde meget svært ved at se formålet. (Måske det handlede om formidling!) For tiden er jeg 'besat' af mine strikkepinde, jeg syntes de er fantastiske.
De strikker vanter til børnene, en dejlig varm 'hals' til mig selv, huer, hjemmestrikkede bukser til børnehavebrug er på programmet og meget andet. Inspirationen har jeg fundet her.

I 8. klasse insisterede jeg på, at jeg ALDRIG skulle være lærer. Det er så den uddannelse jeg er endt ud med at gennemføre, efter at have snust lidt til nogle andre. Håndarbejde blev aktivt valgt fra til fordel for sløjd, her havde strikkepindene en afgørende effekt. Ikke et valg jeg fortryder den dag idag, for jeg syntes sløjd er et dejligt fag. Og ikke mindst en herlig ting at sysle med i fritiden.

Jeg vil prøve at blive bedre til at få billeder på min blog, så I kan se hvad jeg driver tiden med. Lige nu syntes vejen mellem kamera/telefon og pc MEGET lang og besværlig. En proces jeg ikke har tålmodighed til at vente på. Jeg har endnu ikke svoret eller insisteret på at jeg ALDRIG mere vil overføre billeder mellem pc og kamera/telefon. For så ender jeg vel som billedredaktør på et lokalt dameblad om ca. 15 år..... ikke at det behøver at være en dårlig ting, men jeg vil hellere noget andet.

Jeg vil begynde at sætte fokus på hvad jeg vil, hvad jeg ønsker og insistere på at nå det, for så lykkes det vel!

Farvel til bomuld.

En dag i sidste uge blev jeg mødt af en kæmpe pose skiftetøj i den mindstes børnehave. Min første tanke var 'racermave' :o( indtil jeg fik læst sedlen der også hang i børnehaven, der stod;

'Farvel til bomuld, vinteren er nu over os, og det er for koldt at have bomuld på.'

En af pædagogerne sagde til mig at de havde ryddet op i 'skiftekassen' og fjernet alt det der bliver for koldt til vinteren. Jeg stod bare og måbede.......... Hvad skal der så i?

Børnehaven anbefaler at børnene har uldundertøj på, GERNE lange ærmer og ben, uldsokker, derudover skal de have fleecetøj på eller endnu et lag uld, uldvanter og uldhue og så kan de 'nøjes' med at have noget vindtæt overtøj på.

Vi skal lige have lavet en vintergarderode til 3 børn i uld og fleece. -glæder mig over at min symaskine er en god ven og jeg har en masse fleece stof liggende, så må jeg igang med at sy.
Strikkepindene er for tiden mine bedste venner, de er igang med at strikke uldvanter til børnene.

Vi glæder os vildt til der kommer sne, til vi skal ud og afprøve vores ski og til efterfølgende varm kakako og nybagte boller foran pejsen.

En dag på skolen.

Idag har jeg været så heldig at få lov til at deltage i noget af undervisningen på skolen. (Jeg/vi har altid lov til at komme ind og være med i klassen når jeg/vi vil det.)

Idag skulle 2. klasse nemlig vaccineres, så jeg måtte i gemmerne og finde vaccinekortet frem så jeg vidste hvad der manglede.
Da vi kom ind til sundhedsplejersken, var de allerede ved at spritte armen af og skulle til at stikke før jeg havde fået sagt noget. Så jeg måtte bede dem om at stoppe NU før de stak. Og lige tage en snak om hvilken vaccine der skulle gives. Det vidste sig, at den de skulle have er den som bliver givet til 4-5 årige i Danmark, så kunne vi pænt sige nej tak til en yderligere vaccine.

Jeg er stadig meget imponeret over, at de ikke behøver, at have et fint dyrt penalhus med de nyeste og bedste tusser og blyanter i. På deres bord har de nemlig hver deres lille kurv med det de har brug for i skolen, af blyanter, farveblyanter, viskelæder og blyantspidser.
Som lærer syntes jeg der er en genial ide, da alle har samme udgangspunkt for at arbejde og alle her de samme arbejdsredskaber. Og der ikke er nogle problemer med glemte penalhuse. Selv 'farveladen' (den der klassiske hvide dims med 6 vandfarver i) på hylden har navn på, en til hver, ikke noget at slås om.

Efter at have været på skolen i nogle timer og fået lov til at være med som 'assistent' i klassen, hvor flere en jeg havde regnet med, forstod hvad jeg sagde, fik jeg lidt blod på tanden. Jeg fik talt lidt med klasselæreren om det, mens eleverne spiste med rektor. -hun sendte mig straks til undervisningsinspektøren (viceleder) med beskeden om at de manglede ringevikarer (tilkaldevikar). Så idag har jeg været til min første norske jobsamtale. Og de var meget interesseret, så nu mangler jeg 'bare' norsk fødselsnummer og et skattekort, så har jeg et tilkaldejob.

I eftermiddag står den så på halloweenfest for 1.-4. klasse i det lokale idrætshus. Hvor jeg kunne forstå på nogle af drengene i klassen, at der ville komme mange skeletter. UHH gys og gru......

Latter.

I dag har vi vores første norske besøg, en klassekammerat.

Jeg nyder lige nu lyden af to tøser der hygger sig. Lige fra jeg hentede dem har der været fnisen og grinen, de har skubbet og tjattet til hinanden på den gode måde og grint hele vejen hjem i bilen.

Fra værelset kommer der en livsbekræftende latter, som man kan høre kommer fra hjertet.

Nu gør det pludselig ikke noget at jeg vågnede kl 4 i nat og ikke kunnne sove mere, og har brugt formiddagen på rengøring. For alt det 'sure' bliver overskygget 100 gange af min datters lykke. <3

Og sådan gik det til....

at jeg fik en ny hue. :o)

Inspireret af en hue jeg strikkede sidste vinter, måtte jeg igang igen, denne gang til mig selv.

Og selvom jeg gerne ville strikke, måtte jeg da også ud i haven og nyde det gode vejr, så måtte strikketøjet med ud.

Den skulle pyntes med en pompom.

Om natten blev det frost, og når tørrestativet så vælter så er der ingen der siger at tyngdekraften skal vinde og klaske vasketøjet ud over græsset, nej frossent vasketøj 'klemmer' sig naturligt fast på tørrestativet.

Efterår.

Sommeren er da så absolut slut her, og mens efteråret raser og vinteren presser sig på, så er der dage hvor vejret bare er fantastisk.

Meget af sidste uge regnede det, men igår var det helt skønt. Solen skinnede, ca 12 grader og ikke en vind der rørte sig. Det var bare om at komme ud.

Og når haven ser sådan ud;

Så burde man måske rive bladene væk, men nej, vi samlede dem op en for en, og efter et par timer i haven med ståltråd, en kop kaffe undervejs, så var bladene forvandlet fra rod til pynt.

Vasketøjet kom også ud en tur, og da jeg stod op til morgen, hang det dybfrossent derude og græsset var hvidt af rimfrost. Endnu en reminder om, at vinteren banker på.

Besparelser.

Besparelser i Odsherred kommune.
Jeg er mor til 3, jeg har gennem mange år været stolt af at bo i Odsherred, og været glad for det pasningstilbud mine børn har fået. -men jeg har også været vidne til en kæmpe forringelse på børneområdet, pga. gentagene besparelser.
Endnu engang står kommunen overfor besparelser, og endnu en gang rammer det børne/unge området.
Jeg sidder her på sidelinien (fordi vi er flyttet til Norge) og følger kampen for frustrerede forældre, der vil deres børn det bedste. Forældre der ønsker at deres børn skal have mulighed for oplevelser, udfoldelser og udvikling når de sender dem afsted i institutioner. Forældre som er frustrerede over at selv når de sætter deres forventninger til børnepasning lavt, bliver de gang på gang skuffet over den ringe service de tilbydes når man takker 'ja tak' til en institutionsplads.
Jeg syntes det er ærgeligt at der endnu en gang skal spares på børne/unge området, er det fordi det er et område der gang på gang formår at drible med pengene, og får det til at lykkes på bedste beskub?
Det er ikke nemt at finde besparelser, det ved I alle i byrådet, det er benhårdt arbejde at finde de besparelser.

Jeg har siddet i bestyrelsen i både børnehave og dagpleje, og jeg har været med til at finde besparelser, været med til at skuffe forældre, børn og ansatte.
Jeg har mærket frustrationen hos forældre og ansatte, når jeg har haft min daglige gang i børnehaven. Jeg har oplevet 'mudderkastning' fra forældres side, fordi de var utilfredse med det tilbud børnehaven tilbød. Et mudderkast der blev sendt det forkerte sted hen, det er ikke pædagoger og ledere der skal have utilfredsheden at føle fra vrede forældre over, at der gang på gang skal spares. Det er dem der sidder i byrådet der skal mærke den vrede og frustration, det er byrådet der gang på gang beslutter at der skal spares.
I dagplejen har det været svært at mærke besparelser på samme måde som i børnehaven, for der er mange dagplejere der tager penge med på arbejde, fordi deres job er en del af deres privatliv og privatøkonomi, men er det accaptabelt? -kommunen bryster sig af at have landets bedste dagpleje, der bliver arbejdet hårdt med at opretholde det image, men det er en umulighed når der gentagne gange skal spares.
I aften er der byrådsmøde, et møde der er bebudet demonstration til, jeg håber at rigtig mange forældre, bedsteforældre, kommende forældre vil møde op, være med til at vise hvor stor utilfredshed der er i kommunen. Der vil være forældre der er forhindret i at møde op af den ene eller anden årsag, men deres vrede, utilfredshed og frustration er til stede.

Er der nogle i byrådet der mærker besparelserne på nærmeste hold? Jeg håber ihvertfald at I kæmper jeres kamp med næb og klør uanset partifarve. For her handler det ikke om farve men om børns vilkår.

Tag modet til jer, gør noget ved det. For kommunens fremtid og for børnenes bedste.

Når kreativitet forpligter.

Jeg har fået den smukkeste invitation længe!

-den kræver et svar.

Når nu jeg ved jeg kan, modtager ved jeg kan, ja så forpligter kreativiteten vel?! Der er ingen forventninger fra modtager om at jeg gør det, kun min egne. -men det der gør kreativitet til en hæmsko for mig, er min egen selvkritik. En kritik, en forpligtigelse, en fordybelse om at tingene skal være korrekte og iorden.

Svardato er snart, vil hellere sidde her;

Men jeg har sat mig for et projekt, et projekt om at give et svar på min måde, noget originalt, noget skørt.

Jeg ved modtager læser her; måske har jeg nu givet hende en forventning, måske ikke. For hun ved, at modtager hun 'bare' (for det kan jeg heller ikke finde ud af at gøre enkelt!) et foldet stykke papir med mit svar, så er det fordi jeg ikke levede op til mine egne forventninger.

Børnehavetid.

Idag kom der et brev fra kommunen med tilbud om børnehaveplads, vi vidste godt vi havde fået plads, for børnehaven havde mailet til os i sidste uge. Vi har været på besøg fredag og onsdag, og hold op en succes.
Børnehaven hedder naturkameratene, og som navnet måske antyder, så handler det lidt om natur. Faktisk handler det RET meget om natur.

For vores dreng der er i store gruppen kommer dagen til at være som følgende:
7:00-ca. 9:15 ophold i børnehavens indedørs lokaler, forskellige aktiviteter/leg og morgenmad.
9:15 afgang til skoven, børnehaven har sin egen lysning, hvor de har bygget en hytte, (bruges kun hvis vejret er rigtig dårligt eller det er megakoldt) der er bålplads masser af siddepladser og masser af plads at boltre sig på.
ca. 11:30 frokost, som børnehaven sørger for, også hvis man er allergiker. Frokosten består af brød med pålæg som børnene selv skal smørre eller mad lavet over bål.
14:00 Eftermiddagsmad; frugt.
ca. 15-15.30 retur til børnehavens lokaler.
16:45 børnehaven lukker.

Nu er det ikke sådan at de bare triller ud i skoven og så bare leger, der sker mange aktiviteter, tirsdag og onsdag er gruppe dage, her sker der noget særligt tilrettelagt for de enkelte grupper.
Tirsdag er 'fysik'dag, ja ok tænkte jeg, der stod vist også noget om idrætsbørnehave, så fysiske skal de også være, men ak jeg tog fejl, vores kære dreng skal til at sprænge ting i luften! FYSIK! Jeg glæder mig til at høre mere om hvad dette er.
Onsdag er 'skoledag' her øver de en smule i at sidde stille, laver nogle opgaver, tæller osv.
I morgen hvor vi skal på endnu en besøgsdag skal storegruppen ud i skoven og lege jægere.
Og ikke nok med det, så har de plads til cykler ude i skoven, så de kan tage på cykeltur, der er en bred og flad anlagt grusvej gennem skoven som tjener formålet fint.
Om vinteren er der anlagt langrendsruter (om sommeren vandreruter) gennem skoven, så selvfølgelig skal børnene ud at stå på ski når sneen er faldet.

For vores lille pige kommer der også til at ske en del i naturen.
De er også ude at gå en tur hver dag i skoven, ikke lige så lang som de store, men alligevel en pænt lang tur. Selvom man tænker, ja så går de en tur, træder de samme stier hver dag, så er det en tur med forskelligt indhold, der bliver undervejs fortalt eventyr, hvor diverse ting fra skovbunden bliver 'levende'.
Igår var det de tre bukkebruse, der blev fortalt ved hjælp af grankogler, som trold og bukke, og en buet gren med mos blev til en fin bro.
Jeg fik pludselig mine lærer/pædagog-briller på, jeg blev nødt til at finde ud af, om der var et pædagogisk grundlag for at fare rundt i skoven med børn mellem 1-3 år. Hold op en masse skjult læring jeg så. Der var som sådan ikke planlagt en aktivitet med turen i skoven, men der skete en masse små ting.

Vi skal ingenting have med i børnehave, ud over selvfølgelig vores børn, med div. tøj, for der er en fornuftig madordning og gratis bleer til de små.

Vi har valgt at vores børn skal gå i børnehave 50% af en uge til at starte med. Først havde vi valgt at de skulle afsted 4 timer hver dag, men i naturkameratene er denne løsning ikke mulig, her er muligheden 2 dage den ene uge 3 den anden uge, deres argument for denne løsning er at så har de mulighed for at planlægge aktiviteter der varer hele dagen, Og så kan børnene deltage i hele aktiviteten. Vi må selv vælge hvilke dage vores børn kommer i løbet af ugen, men de anbefaler selvfølgelig at man kommer de dage hvor der aktiviteter specielt tilrettelagt for aldersgruppen. Genialt, og vi betaler kun for den tid børnene er skrevet op til i børnehaven, og har vi brug for en ekstra dag, så siger vi bare til, så noterer de det på vores faktura, så mere låst er vi heller ikke på vores tid.

Indtil videre er jeg meget begejstret, ja det er vi begge to.
Når man dag efter dag læser om gentagene besparelser på det danske børneområde (og mange andre steder) føler vi os lidt som luksusdyr heroppe i Norge. Vi ved hvad der kæmpes med i Danmark, vi husker frustrationerne over gentagne besparelse, nedskæringer, indkøbsstop og ansættelsesstop.

Dyrt at leve i Norge?

Jeg har flere gange været ved at gå i chok over priserne her i Norge , når jeg har været ude at handle.

Nogle af mine eksempler har været:
35 kr for et rugbrød.
15 kr for en hel agurk.
Kg-priser på frugt der til tider er svimlende.

Jeg har så glædet mig over at vi kun har skulle betale ca. 30 kr for en pakke bleer, godt nok af de billige.
Længe har der kørt en reklame; køb en pakke libero, og få en gratis. Libero pakkerne er dog ikke kæmpe store, faktisk er de kun halv størrelse af dem man køber i Danmark, men så koster de også kun 23,95 for en pakke. (nr. 2 får du!) Da jeg så igår kastede mig ud i at undersøge dette tilbud, fik jeg kigget på nederste hylde. 4,90 kr stod der, jeg troede glad at det var for en pakke vaskeklude eller lign. -men nej nej, det var såmen for en pakke bleer. 42 stk buksebleer 4,90 og 48 stk alm bleer 4,90. Selv kassedamen gik nærmest i chok da hun så prisen på skærmen foran så, og syntes det var veldig billigt! Det kunne jeg kun give hende ret i.
Jeg er så småt ved at vende mig til de norske priser, men bliver stadig overrasket, forbløffet og chokeret.