Idag har jeg været så heldig at få lov til at deltage i noget af undervisningen på skolen. (Jeg/vi har altid lov til at komme ind og være med i klassen når jeg/vi vil det.)
Idag skulle 2. klasse nemlig vaccineres, så jeg måtte i gemmerne og finde vaccinekortet frem så jeg vidste hvad der manglede.
Da vi kom ind til sundhedsplejersken, var de allerede ved at spritte armen af og skulle til at stikke før jeg havde fået sagt noget. Så jeg måtte bede dem om at stoppe NU før de stak. Og lige tage en snak om hvilken vaccine der skulle gives. Det vidste sig, at den de skulle have er den som bliver givet til 4-5 årige i Danmark, så kunne vi pænt sige nej tak til en yderligere vaccine.
Jeg er stadig meget imponeret over, at de ikke behøver, at have et fint dyrt penalhus med de nyeste og bedste tusser og blyanter i. På deres bord har de nemlig hver deres lille kurv med det de har brug for i skolen, af blyanter, farveblyanter, viskelæder og blyantspidser.
Som lærer syntes jeg der er en genial ide, da alle har samme udgangspunkt for at arbejde og alle her de samme arbejdsredskaber. Og der ikke er nogle problemer med glemte penalhuse. Selv 'farveladen' (den der klassiske hvide dims med 6 vandfarver i) på hylden har navn på, en til hver, ikke noget at slås om.
Efter at have været på skolen i nogle timer og fået lov til at være med som 'assistent' i klassen, hvor flere en jeg havde regnet med, forstod hvad jeg sagde, fik jeg lidt blod på tanden. Jeg fik talt lidt med klasselæreren om det, mens eleverne spiste med rektor. -hun sendte mig straks til undervisningsinspektøren (viceleder) med beskeden om at de manglede ringevikarer (tilkaldevikar). Så idag har jeg været til min første norske jobsamtale. Og de var meget interesseret, så nu mangler jeg 'bare' norsk fødselsnummer og et skattekort, så har jeg et tilkaldejob.
I eftermiddag står den så på halloweenfest for 1.-4. klasse i det lokale idrætshus. Hvor jeg kunne forstå på nogle af drengene i klassen, at der ville komme mange skeletter. UHH gys og gru......
Det lyder kanongodt,hvis du kan få sådan et job.Så får du brugt din uddannelse, og får også lidt adspredelse fra hverdagen
SvarSletJA og en koncentrationshovedpine..... ;o)
SvarSletEr sgu lidt træt i hovedet idag, men jeg fik ros af klasselæreren, hun kunne høre at mit norske var blevet meget bedre. :o)