4. søndag i advent.

Normalt ville jeg sidde og klippe klistre, spise æbleskiver og drikke gløg, på sådan en søndag.
Men sådan blev det ikke i år.

Sneen væltede ned lige fra vi stod op. Vores største syntes da ihvertfald hun skulle ud at skovle sne, og nu hun var derude, så skulle hun da også lige stå på ski. Da vores dreng hørte der blev sagt ski, hoppede han også i tøjet og med et var vi alle 5 ude i snevejret.
Vi skovlede sne, til ingen verdens nytte, og børnene øvede sig på deres ski.
Lars og jeg blev enige om at det efterhånden måtte være på tide at vi fik afprøvet vores ski, og mens han iførte sig støvler og ski, så ville børnene ind en efter en.
Da den sidste var sluset ind, blev det min tur til at iføre mig ski. Til at starte med havde jeg lidt svært ved at holde balancen, fordi jeg ikke kunne lade være med at grine af Lars, men med lidt fokus på fødder og balance så gik det meget godt.
Efter et på runder i haven, lokkede Lars mig op på en lille bakke vi har i haven. Han havde selv forsøgt sig med den, til stor underholdning for mig.
Jeg kunne ikke komme op af bakken med ski på, så jeg måtte tage dem af og gå op.
At iføre sig ski mens man står på en bakke med fronten nedad, er ikke en god ide.

Måske er det nemmere på en 'tilkørt' løjpe. -men jeg kom ned på begge ben.
Tanken og drømmen var lidt at vi skulle på skovtur her i vinteren med ski på, meeeen vi øver lige lidt mere her i haven først.

Vi kørte ingen steder, det sneede simpelthen for meget. Så den stod på hjemmelig hygge og grillet ribbensteg.

Åhhh sikke en dag. -som egentlig startede lidt igår.

Bilens ladelampe begyndte at lyse igår da jeg skulle hente børn hjem fra børnehaven.
What to do? Ind til siden ringe til Lars for at høre hvad jeg skulle gøre. Ikke så meget jeg kunne gøre ude midt på vejen, så hurtigt til børnehaven, børnene i bilen og hjem igen.

Ind med børnene, til dagens 'børnepasning' (tv'et), ned til bilen igen. Børnene kunne selvfølgelig være blevet ude sammen med mig, meeeen i -22 gr, så må man gerne være inde alene mens mor laver bil.
Ringe til Lars, for at få instruktioner til hvad jeg skulle undersøge. undersøge, undersøge, undersøge.
Ind lave mad, hygge med børn, se julekalendere, lave lektier og putte. Da der var faldet ro over huset, var det igen ned til bilen, denne gang for at tjekke alle sikringer, ingen der var sprunget. -men det kostede mig en (meget) flækket negl. Bilen kunne starte men ladede ikke.

Til morgen var vandet på badeværelse og wc så frosset, bilen ville ikke starte, og 2 børn der ikke kunne komme i børnehave. Ned for at finde ladeapperat, men det hjalp lige lidt. Har endnu engang tjekket alle sikringer, stadig ingen sprungne.

Har prøvet at tage nogle dybe vejrtrækninger, og tælle til ret mange, humøret/temperamentet, hmm hmm, ja det svinger. Vandet er kommet igen, tak for det og Lars kommer hjem i morgen.

Jul i 2. klasse

Igår aftes da vi tog afsted til julehygge, var det med spændning i maven.
Ville den hjemmegjorte gevinst falde helt ved siden af? -og hvad med kagen? Ovnen har jeg endnu ikke vænnet mig til, den varmer ikke helt som 'lovet' så ALT skal have næsten dobbelt så lang tid som jeg er vant til. Så tidspresset begyndte at banke på, og det er en rigtig dårlig start på at skulle ud af døren med 3 børn alene. -men en kage skal ikke vælte læsset, vi kom til tiden med en rygende varm kage, som havde fået nok, og ikke så 'nok' at den var blevet tør.
Nissepigen som havde 'bestilt' gevinsten, fik æren af at bære den ind i klassen, hun nåede kun ind af døren da en af drengene, udbrød "OORRRHHH se den mamma", tror han blev betaget af indpakningen. (alt ligner en million i celofan) -det var lidt svært at gennemskue hvad der var i de andre pakker, for de var alle pakket ind i alm. gavepapir.


Vi startede aftenen i musiklokalet, også kaldet tårnrummet, fordi taget er bygget lidt som et tårn. Her stod 2. klasse for underholdningen; norske julesange, juledans og oplæsning af juledigte. Hvor var det dog skønt at se og høre.

Herefter bød aftenen på kaffe og kagebord i klassen.
På kagebordet stod der chokoladekager i flere forskellige udgaver, 1 drømmekage (som vist hedder Toscakake her) muffins, småkager og små chokolader, det blev et rigtig lækkert kagebord.

Snakken gik om de lækre julekugler, man kunne vinde og ingen rigtig havde opdaget hvem var kommet med. Indtil udtrækningen af lodder var igang.
Først vandt vi en stor pose julemandschokolade, næste nr. var også mit og gæt hvad gevinsten var? -mine julekugler.
Den kvikke mor, der råbte numre op havde luret at det var vores egen gevinst og sagde: "den vil du da gerne have byttet IK?"  "Joo da"
Istedet vandt vi en hue, som bragte lykke hos gutten mi, for den var sej. :o)

Super skøn og hyggelig aften.

Julehygge.

Igår stod den på julehygge i børnehaven. Børnene i 'fysikgruppen' havde inviteret sine deres forældre ud i skoven.

Her var der bål, grillning af pøler, saftevand, peperkaker, medbragt kaffe og hygge.

Og en dreng der syntes han skulle vise sin mor at han kunne kravle op i toppen af et træ, på trods af at han var faldet ned lige inden jeg kom.

Et dejligt lille uformelt arrangement, der gav anledning til at lære andre forældre at kende.

 

I aften skal vi til juleafslutning på skolen. 2. klasse har inviteret deres familier til kaffe/kagebord og juleunderholdning. Kagen og kaffen skal vi selv medbringe, mit dilemma har været, hvilken kage skal jeg bage? Chokoladekage er jo altid et hit, men det har de fleste jo også med. (sådan plejer det ihvertfald at være) Jeg har besluttet mig for at bage en drømmekage. (selvom det også tit står på kagemenuen)
Da jeg var ude for at handle ind til det, tjekkede jeg lige hurtigkagebikssammenhylden, om den var i udvalget, ikke at jeg havde tænkt mig at bruge den, men for at se om den var i udvalget. Det var den ikke, så måske er jeg heldig at det ikke er en kendt kage heroppe. Nu forsøger jeg ihvertfald.
Til aftenens arrangement skal der også være lotteri, og hver familie skal medbringe en gevinst. Overskuddet går til klassekassen, som er med til at finanserer årets lejrskoletur.

Da jeg ikke helt ved hvad 'standarden' for genvinsterne er, og ikke har fået udstukket nogle retningslinier omkring det, ja så har jeg valgt at gøre som jeg har lyst til, i samråd med den store........
Det er blevet til hjemmestrikket julekugler, hængende på en grangren.

Så må vi se om jeg rammer helt ved siden af. ;o)

Sikke en tur.

Jeg stirrer ud af ruden, blikket er urokkeligt, forudsigelighed er der intet af, koncentrationen er på det højeste, og med hænderne holder jeg et fast greb. Jeg forsøger at leve i nuet og prøver at tage tingene som de kommer, lige i denne situation er der ikke noget andet valg.
Vejen foran mig byder på is og slud, tågen har sænket sig over motorvejen og det småregner.
Angsten bryder let frem da vi har gjort hold ved en tank og bilen gør knas da den skal startes. Vi er endnu ikke nået forbi Uddevalla, som blev endestation sidst vi forsøgte os med en tur til Danmark. Da vi passerer stedet hvor bilen sidst var gået i stykker, ånder jeg lettet op, jeg tror fuldt ud på at vi skal nå til Danmark i denne omgang. Og alligevel tør jeg ikke være for selvsikker, for inden vi kørte havde vi lige hentet bilen fra værksted fordi den ikke kunne starte, og den sidste tur jeg havde haft i bilen, var helt uden strøm, alt blinkede og bippede inden alt gik ud. Jeg frygter den lille røde batterilampe skal begynde at lyse igen og gøre en ende på vores tur.
Og midt i tankemylder, angst, frygt, koncentration og anspændthed hører jeg tunge vejrtrækninger. Vejrtrækninger som minder mig om hvilken stor tillid der lige nu er til mig, en tillid til at jeg fører os sikkert frem til vores distination.
Jeg er nødt til at give slip på tankemylderet og alle "hvad nu hvis'erne" og holde min fulde koncentration på vejen, som er klar til at vippe os af hvis den får muligheden for det.
Lige før Hallandsåsen klarer det op, udsynet bliver helt klart og vejen bliver farbar, jeg glæder mig over at der endelig er kommet opklaring og håber det vil vare ved. Da vi når toppen af Hallandsåsen, er det som at køre ind i en mur. Tågen ligger tæt, og det er umuligt at se noget, Vejen byder på sne og is, og rigtig glat føre. Hastigheden bliver sat ned, nogle kører ud i overhalingssporet fordi de syntes det går lige langsomt nok, men de ombetemmer sig hurtigt, det er ikke til at se noget, og vejen er som brun sæbe. Heldigvis ophører det dårlige fører efter nogle kilometer.
Øresundsbron, passeres i kraftigt side vind og kort tid efter er vi sikkert fremme ved distinationen, børnene kan nu bæres ind i seng.

Vintersne.

Det er lige som om træernes vinterblade er sprunget ud, fra at stå bare og nøgne, var de pludselig pakket ind i store iskrystaller. Et virkeligt smukt syn.

 

 

Efter flere dage med virkelig hård frost, så sent som igår viste termometeret -22 gr, så har det idag været en mild frost dag. Termometeret i køkkenvinduet sneg sig i løbet af dagen op på -6 gr. Det var lige før jeg frygtede tø-vejret stå at banke på.
Men med tanke på at jeg til morgen stod op til en dybfrossen bil jeg ikke kunne starte og intet vand i wc og bad. Så tvivler jeg dog stærkt på at tø-vejret er på vej.

Efter en uge alene på hjemmefronten sammen med børnene, mens Lars har været 'udstatineret' i Stavanger, så har det været en uge med frustrationer og afsavn. Men også en uge der mindede os om, hvorfor vi valgte at flytte 'sammen' igen, hvorfor det bånd der binder vores lille familie sammen er så stærkt, hvorfor det ikke skal strækkes og hvorfor kærligheden skal plejes. Det har været en hård reminder at gennemleve og energien er ved at være opbrugt. Men i morgen aften er han hjemme igen.

Til aften var jeg ude, jeg skulle lige et smut forbi bilen og ned for at tømme postkassen.

Der var en helt fantastisk ro, ikke en sjæl, ikke en lyd og ikke en vind der rørte sig.

En fredfyldt energi herskede, en energi jeg gerne vil rumme mere af, jeg stoppede op, så mig omkring , mærkede hvordan roen forplantede sig i mig.

Nu er jeg helt sikker på at jeg klarer morgendagens gøremål.

Julegrisen er slagtet.

Lørdag formiddag ringede det på døren.

Normalt betyder det, at vores overbo kommer ned med vafler eller friskbagte boller med glasur. -noget jeg tror han hygger sig med.

Men i lørdags var det ikke overboen, men konen på gården.

Jeg havde et par dage inden fået mig en lang hyggelig snak om mad med hende, og om hjemmelavet mad. Hun fortalte, at de var igang med at lave sylte, af egen avl. Noget hendes søn skulle 'oplæres' i, så han kan lave det til hende når hun bliver gammel.

Da jeg åbnede døren stod hun med at fad med hjemmelavet leverpostej og sylte. Det var til os.

Mmmm siger jeg bare, det duftede helt vildt dejligt og det smager næsten endnu bedre.

I samme samtale fortalte hun også, at hun engang havde købt noget pistaciemarcipan i Danmark, som hun havde pyntet julekager med. -men hun havde ikke kunne finde det sidst hun var i Danmark.

Vi blev hurtigt enige om at det kunne man sikkert godt lave selv, evt kunne man farve noget marcipan grønt.

Jeg havde planlagt at lave marcipan med børnene i lørdags og det gjorde vi også, vildt hyggeligt med hjemmelavet marcipan. -men den grønne blev lige hidsig nok.

Da jeg var ude at handle i tirsdags stødte jeg på usaltede pistacienødder. Haps dem nuppede jeg, nu skulle der laves pistaciemarcipan.

Sådan gjorde jeg:

100 g smuttede mandler (de skal være tørre)

50 g pistacianødder (usaltede)

4 tsk honning evt. flydende

ca 6 spsk vand

Start med at blend nødderne til mel.

Tilsæt honning og vand.

Blend til det har samlet sig i en ensartet masse.

Jeg syntes den blev ret sød, næste gang vil jeg prøve med lidt mindre honning og lidt mere vand.

Pistacienødderne klarede at farve marcipanen, så der er ikke tilstar farvestof.

Konen på gården blev rigtog glad da jeg overrakte hende den grønne marcipan, sammen med en opskrift på hvordan jeg havde gjort.

Dejligt med en madsnak 'over hækken'.

Og så gør det ikke noget man står ude og sludrer, når emnet interesserer en og udsigten er så'n.

 

Skøjteløb i børnehaven.

Jeg skulle lige opdateres på børnehavens hjemmeside her til aften.
På hjemmesiden kan man læses dagens dagbog, se månedens program, diskutere i forum, blive inviteret til arrangementer i børnehaven, der findes adressebogen og man bliver opdateret omkring nye tiltag, nyheder og lign. Dagens nyhed var som at åbne endnu en låge i en julekalender.

Der stod (frit oversat):
Vores boldbane er nu frosset helt til med is og klar til skøjteløb. Skøjterne ligger i skuret, I er velkomne til at låne. Lyset tændes på kontakten ved 'nødudgangen' så der kan også skøjtes om aftenen.

HVOR FEDT, nu kan vi komme ud at skøjte, uden at bekymre os om, isen er tyk nok.