Vintersne.

Det er lige som om træernes vinterblade er sprunget ud, fra at stå bare og nøgne, var de pludselig pakket ind i store iskrystaller. Et virkeligt smukt syn.

 

 

Efter flere dage med virkelig hård frost, så sent som igår viste termometeret -22 gr, så har det idag været en mild frost dag. Termometeret i køkkenvinduet sneg sig i løbet af dagen op på -6 gr. Det var lige før jeg frygtede tø-vejret stå at banke på.
Men med tanke på at jeg til morgen stod op til en dybfrossen bil jeg ikke kunne starte og intet vand i wc og bad. Så tvivler jeg dog stærkt på at tø-vejret er på vej.

Efter en uge alene på hjemmefronten sammen med børnene, mens Lars har været 'udstatineret' i Stavanger, så har det været en uge med frustrationer og afsavn. Men også en uge der mindede os om, hvorfor vi valgte at flytte 'sammen' igen, hvorfor det bånd der binder vores lille familie sammen er så stærkt, hvorfor det ikke skal strækkes og hvorfor kærligheden skal plejes. Det har været en hård reminder at gennemleve og energien er ved at være opbrugt. Men i morgen aften er han hjemme igen.

Til aften var jeg ude, jeg skulle lige et smut forbi bilen og ned for at tømme postkassen.

Der var en helt fantastisk ro, ikke en sjæl, ikke en lyd og ikke en vind der rørte sig.

En fredfyldt energi herskede, en energi jeg gerne vil rumme mere af, jeg stoppede op, så mig omkring , mærkede hvordan roen forplantede sig i mig.

Nu er jeg helt sikker på at jeg klarer morgendagens gøremål.