Ingenting at skulle nå, intet stress og jag, ingen børn og ingen mand. Kun mig i mit tempo og det jeg ville se.
Jeg opdagede nye spændende steder, små lækre og hyggelige butikker jeg ikke havde set før, genbrugsbutikker og butikker med lækre hjemmelavede ting.
Jeg fandt en fin krukke med låg, den ville være fin som sukkerskål i mit køkken.
-men i og med at det kun var mig og det jeg ville se, så glemte jeg helt at spise. Jeg mærkede pludselig behovet for mad være til stede. I form af; hvis du ikke snart sætter dig ned og får noget mad, så dejser du om midt på gaden. I sådanne situationer kan jeg også godt blive lidt distræt. Jeg fandt en lílle cafe at sætte mig på, hang posen med min nyindkøbte sukkerskål på en knage under bordet. Og i et distræt øjeblik hvor jeg hængte pose og skulle koncentrere mig om at min mad var ved at være klar, røg posen på gulvet, med et tomt hult KNALD! -jeg vidste godt hvad lyden betød, jeg havde ingen sukkerskål længere.
Selvom jeg vidste at min sukkerskål ikke levede længere, så bar jeg den hele vejen med hjem, bare for at kunne vise Lars hvor fin den havde været.
På vej hjem stoppede jeg ved en genbrugsbutik, som jeg længe har vist var der, men bare aldrig havde været i. Der fandt jeg denne lille tepotte, så nu har jeg igen en lille tepotte, der kun er til min dejlige urtete.
Og eftermiddagen kunne så nydes med en kop varm kaffe, hjemmebagte kanelsnegle og sne der dalede....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar