mandag den 23. august 2010

De små skatte.

Som jeg glæder mig til at udforske mere.

Jeg glæder mig over at bo på landet, marker omkring mig, fjeld og heste i baghaven og mega meget græs børnene kan boltre sig på. Jeg nyder stilheden, fugle der kvidrer og hopper rundt ude foran køkkenvinduet, kun afbrudt af lyden af et fly indimellem, og den begejstring det giver hos børnene. Når alt bliver for stille er der ikke langt til den nærmeste by, til butikker, skole, børnehaver og mennesker. Men lidt længere væk ligger Tønsberg, en 'storby' med masser af liv, sjæl og charme, jeg faldt pladask for byen første gang jeg så den. Det er altid liv i byen, uanset om det er sent på eftermidaggen, tidlig morgen eller søndag formiddag. Tønsberg er blevet et sted vi kører hen og ordner praktiske ting om fredagen, et sted hvor vi går en tur i byen, nyder impulserne fra bylivet, handler, ser på både i havnen og hygger os. Når nu turen er kørt og vi har betalt 15 kr. i bompenge, så er det noget vi vælger at sætte pris på og nyde.
I Tønsberg har jeg fundet nogle små hyggelige butikker jeg glæder mig til at 'tage i brug'. -den ene er en tøjforretning, (er taget i brug) i lørdags fandt jeg er rigtig lækker kjole i den. Så er der diverse helsekost forretninger og ikke mindst en lille hyggelig stofbutik, den er lige som en lille grotte, pakket med de lækreste typer af stof. -det er helt sikkert mange andre butikker derind, jeg skal bare finde dem. Lad skattejagten begynde.

Igår var vi på høstmarked, et høstmarked der ligner meget dem vi har været på i Danmark og så alligevel ikke. -men hold op en masse små skatte der stod rundt omkring. Et høstamrked, der har givet anledning til mange kreative tanker. Herefter kørte vi ud til en sø for at fiske, sikke en lækker plet vi fandt, der var ligesom anlagt lidt badestrand i vandkanten, inden det bare gik nedad. En hyggelig plet som vi ikke kun besøger den ene gang.

Nogle gange ligger de største skatte lige for vores fødder, vores næser kan bare være for store, så de skygger for udsynet.
Den største skat jeg har fundet her i Norge er, at jeg kan kysse min mand godnat hver dag.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan næsten mærke hvordan det er at være der selv.

    Glæder mig SÅ meget til at besøge jer engang <3.
    Det ville også være en skat.

    SvarSlet
  2. Og kære Synne I skal være så velkomne. <3

    Har fundet endnu en butik, bakgården hedder den, deres blikfang er en 'strikket' cykel. Jeg kom ikke ind i den, men det skal jeg en dag, og lige skråt over for den ligger der en butik med norsk husflid.

    SvarSlet