Når kreativitet forpligter.

Jeg har fået den smukkeste invitation længe!

-den kræver et svar.

Når nu jeg ved jeg kan, modtager ved jeg kan, ja så forpligter kreativiteten vel?! Der er ingen forventninger fra modtager om at jeg gør det, kun min egne. -men det der gør kreativitet til en hæmsko for mig, er min egen selvkritik. En kritik, en forpligtigelse, en fordybelse om at tingene skal være korrekte og iorden.

Svardato er snart, vil hellere sidde her;

Men jeg har sat mig for et projekt, et projekt om at give et svar på min måde, noget originalt, noget skørt.

Jeg ved modtager læser her; måske har jeg nu givet hende en forventning, måske ikke. For hun ved, at modtager hun 'bare' (for det kan jeg heller ikke finde ud af at gøre enkelt!) et foldet stykke papir med mit svar, så er det fordi jeg ikke levede op til mine egne forventninger.