Juleferie.

Endelig blev det jul og vi havde planlagt juleferie i Danmark.
Bilen var køreklar, alt var pakket og vi glæede os til at skulle holde ferie. MEN igen kom der noget i vejen, der var lovet snestorm i Danamark, og den ville nok ikke bare stoppe ved Øresund. Vi var lidt skeptiske ved situationen for planen var at køre ned igennem Sverige. Frygten for at sidde på den svenske motorvej i en snedrive var helt klart tilstede. Nu var gode råd dyre, hvordan skulle vi komme frem? Pludselig slog det mig: OSLOFÆRGEN, vi snyder da snestormen og sejler hjem, hurtigt fik jeg bestilt en billet og turen gik nu til Oslo. Vi vågnede juleaftensmorgen på færgen, spiste morgenmad og kunne trille af færgen og 'liste' hjem til mine forældre.

Julen blev veloverstået i familiens nærvær, det var dejligt at se alle igen.
Dagene efter stod på afslapning, besøg enkelte steder og gavebytteri.

Torsdag gik turen hjem igen, vi valgte denne gang at køre hjem, for vejene virkede tilforladelige. Da bilen var pakket begav vi os hjemad. Motorvejen så fin ud, og vi kunne holde en fin hastighed, og vi så frem til en tilforladelig tur hjem. Efter en tissepause, begyndte det pludselig at regne, forruden begyndte at fryse til is, så vidste vi godt hvad klokken havde slået; islag. Efter kort tid på motorvejen holdt der en politibil på tværs, vi blev dirigeret af motorvejen og fagterne fortalte os meget tydeligt at vi kunne fortsætte, men i MEGET lav hastighed. Da vi kom på motorvejen igen kørte vi forrest, og holdte en fornuftig lav hastighed, ude i horisonten kunne vi se blå blink, så vi vidste at farten ikke skulle sættes op. Mange var enige med os i hastigheden og blev pænt liggende bag os, men ikke alle var lige begejstret for en smule snusfornuft, de lagde sig ud i overhalingssporet og så blev farten sat op. -men 'lykken' varede ikke længe for dem, for længere fremme var der sket et traffikuheld, som spærede hele motorvejen. Det blev til hårde opbremsninger og biler der blev sat i slinger. Ingen ramte hinanden og ingen kom noget til, men nu var motorvejen helt spærret, og traffikuheldet længere fremme krævede en del blå blink af alle slags, og op til flere bjærgningskøretøjer.
Så der sad vi, fanget på motorvejen, heldigvis med en kande varm kaffe (tak mor), lillepigen der tog en lur og de to store sad og talte blink.
Efter 1 time var der ryddet op igen, bilen var nu pakket ind i is, vores tagboks og fronten havde et lag is på ca. 1½ cm. Vi kom forbi ulykkesstedet, som bar tydelige præg af hvordan bilerne var skøjtet rundt. Vi kørte af ved første afkørelse, fandt en lille grill hvor vi spiste noget mad og håbede det ville stilne af mens vi spiste.
Herefter var vejene glatte, men fremkommelige, vi listede os stødt og roligt længere og længere nordpå. Fordi vi havde gjort flere uplanlagte stop på vejen, nåede vi ikke den sidste færge i Moss, og vi måtte køre den lange tur hjem. 03.15 var vi hjemme, godt trætte.