Vores juleferie blev afsluttet med ski i haven.
Vores have er pludselig ikke så stor når vi er 4 der har ski på og alle vil være på det flade område.
Der gik ikke mange minutter for knægten begyndte at kede sig og søge udfordringer i haven, selvfølgelig med ski på.
Lars bevægede sig op på vores 'store' skibakke, og det lykkedes ham at komme ned opretstående, med et styrt for enden af bakken. Jeg måtte gøre ham kunsten efter, væltede på vej OP af bakken, kom ned med skiene på jorden og lærte meget hurtigt at bremse da jeg var ved at bevæge mig ud på en ny bakke, hvor der er jævnet sne, som fører ned til parkerede biler.
Mandag og tirsdag har vores dreng været ude at gå på ski i børnehaven, og han er ret god til det efterhånden, skituren blev afsluttet med skøjteløb på boldbanen. Hvem der dog bare gik i børnehave. ;o)
Igår havde den store ski med i skole, hun havde vist selv været lidt spændt på hvordan det skulle gå. Hun kom hjem pavestolt, for det var gået rigtig godt. (også beskeden vi fik, da vi mødte en af lærerne til juletræsfest om aftenen.)
Fredag skal vi til lokalt pointløb (på ski) de to store skal deltage. Mor, far og lillepigen, hmmm, vi kommer nok til at 'nøjes' med at heppe. ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar