Et fordomsfrit land?

En dag jeg var ude at køre blev jeg stoppet af politiet i en rutinekontrol. Al trafik blev vinket ind til siden, alle blev spurgt om de havde drukket og alle skulle puste i et alkometer. Ingen vurdering, ingen tvivl alle skulle puste.
Politimanden hørte med det samme at jeg var dansk, smilet bredte sig om munden på ham. Jeg 'læste' hans tanker, "he he, her er en dansker og de plejer altid at køre med en lille bimmelim, så nu skal jeg ha en i brummen.'
Jeg pustede og pustede og pustede og pustede, men væltede desværre ingen huse, fik kun smilet til at stivne hos betjenten da han aflæste 0,0.
For kære betjent, bare fordi jeg er dansk, så kører jeg ikke med en lille bimmelim, og da slet ikke med 3 børn i bilen.
Sådan kan man også møde fordomme.

Godt indtryk?

Nu har jeg været på mit 'nye' arbejde i ca. 5 måneder.

Jeg startet som vikar i midten af januar, her stod jeg på ski og havde det skønt med en stor børneflok. Om det var evnerne på ski, eller evnen til at hygge mig, ved jeg ikke, men efter 5 dage blev tilbudt en fuldtidsstilling, som jeg takkede ja til.

Stillingsbetegnelsen var assistent, den ble (for alle assistenter) ændret til pedagogisk medarbejder i april. Grunden var en mere positiv klang i stillingsbetegnelsen.

Gennem maj måned, har jeg flere gange fået at vide at jeg skulle læse min stillingsinstruks GRUNDIGT, jeg undrede mig, men ved nærlæsning opdagede jeg at jeg egentlig gjorde mere, og tog mere ansvar end jeg var ansat til.

For et par dage siden gik jeg ind til chefen og spurgte hvad det krævede af mig at blive pedagogisk leder heroppe i Norge, jeg tenkte langsigtet, men det gjorde han ikke. Under et døgn gik der fra jeg havde spurgt til jeg var tilmeldt en videreuddanning som gør jeg bliver opgraderet på norsk.

Nu kan jeg så glæde mig til at skulle åbne en bog igen, blive opdateret fagligt og lære noget nyt.


Det skal nu også nævnes at jeg stadig er ansat i prøveperioden, som heroppe er 6 måneder.

Snart møder vi enden på skoleåret.

Tik tak tik tak tiden går, og nogle gange lidt for hurtigt.

Nu nærmer tiden sig hvor vi skal til diverse afslutninger, næste uge byder på afslutning til gymnastik, sommerafslutning i børnehaven og skoleafslutning. Alle med grill, sang og underholdning.

Sommerferien står og banker på døren, 17. juni er sidste skoledag. Forude venter 2 måneders sommerferie (fra skolen).

Når sommerferien slutter står vi pludselig med to skolebørn. Uhh tiden går alt for stærkt.

Melkværn.

I fødselsdagsgave var jeg så heldig at få en melkværn.

Juhuu lige sådan en jeg havde ønsket mig, og så passer den til min køkkenmaskine, som jeg fik i fødselsdagsgave sidste år.

Hvad skal jeg dog med sådan en?

-jo ser du, herhjemme kæmper vi lidt (meget) med glutenintoleranse/allergi, og vi har derfor et højt forbrug af div. mærkelige meltyper, som koster det halve kongerige.
Hvis jeg selv ligger lidt energi i det, og maler selv, kan jeg halvere kiloprisen på meget af det. FEDT!

Tidligere idag, forvandlede jeg et kilo ris til et kilo rismel, bare sådan lige.

Mænd....?

Er det sådan mænd er?

Når deres kone/kæreste kommer til skade, så gør de alt i verdenen for at rede hende.
Når hun er reddet og i sikkerhed, så reddes det materielle hun (evt.) var i nærheden af.
Mens hun sidder og sunder sig, så fremvises, om muligt, det (evt.) ødelagte materiel, ellers tales der om det.
Der tillægges en dårlig samvittighed til kvinden over en ødelagt 'død ting' og hun får ofte høre om sit uheld.
Når hun klager over smerte, får hun at vide, hun ikke skal pive.
Derefter pakkes hun ind i vat, tænk om hun skulle komme tilskade igen, og han selv skulle lave mad.

Bloggen.

Den seneste tid har jeg ikke været så flink til at pleje min blog.Jeg har længe gået og tænkt at nu skulle jeg huske at skrive det og det, men i farten så bliver det udsat gang på gang. På mit arbejde får jeg plejet mit 'bloggergen', der skal nemlig skrives dagbog hver dag, og den bliver lagt ud på intranettet.

Igår mødte jeg en anden blogger på et marked, vi udvekslede blognavn og sagde på gensyn i blogland, inden vi blev afbrudt af festlig musik og høje råb om konebæring.
Konebæring....... underholdning på højt plan, du tager din kone og vælger en af følgende bære muligheder:

1. hesten; du bærer hende på ryggen.
2. brandmanden; du slænger din kone over skulderen.
3. på skuldrene
4. den avancerede, svær at beskrive, men morsom at se på. Konen hænger på ryggen (mave mod ryg), hovedet nedad, numsen i nakken på manden og benene fremad.

Når du har valgt mulighed, løfter du konen op, tjekker modstanderen ud, og så gælder det om at vinde kapløbet.

Nogle klarede det med stil, andre kastede konen over målstregen idet de faldt, og enkelte havde svært ved at gennemføre. Selvom vi havde bryllupsdag igår, og jeg endnu ikke er blevet båret over dørtersklen, så var vi begge enige om, at det der med bæring kunne godt vente.

Forår.

Nu er sneen næsten helt væk, inde i skoven ligger der stadig små pletter og gemmer sig, men haven er nu helt snefri.
Solen er begyndt at tage fat med fornyet kraft. Det er skønt at nyde solens varme, og jeg mærker en ny energi der langsomt vokser frem.

Til aften har vi spist ude for første gang i år, ihvertfald når det gælder aftensmaden. Børnene nyder at vi er ude næsten hele dagen, men jeg mærker, at der skal testet nye grænser når de vante spiserammer flyttes.

Vasketøjet er hængt op i den efterhånden kølige aftenluft og solen er begyndt at gemme sig bag fjellet i haven. 

Hvor er det dog skønt, at sidde her i haven med en kop aftenkaffe og nyde, at børnene leger.