fredag den 15. juni 2012

Løse ender.

Mange løser ender, uden knuder, uden et fæste bare rod og ingen indhold.
Og alligevel har alle løse ender en sammenhæng eller fællesnævner.

Når fællesnævneren er på plads, vil rod og ingenting, blive til mening og fornuft.
Alle løse ender vil knude sig fast i sin løsning og blive til noget endegyldigt.

Jeg vil ikke længere skulle snurre rundt om mig selv og slukke steppeild.
Jeg vil ikke længere stå og banke hovedet ind i en væg.

Jeg vil kunne se fremad, se lys og glæde.

Flere har sagt at jeg skal ta tiden til hjælp,
det har jeg ro til at gøre nu.

Tiden arbejder for mig!

torsdag den 14. juni 2012

Hjælp......!

Min største udfordring i denne tid, er at be om hjælp.
Jeg har flyttet på mangt og meget, travet op og ned af trappen, løftet tungt og let.
Slenget en 3 personers sofa på loftet. Bare fordi jeg er stædig!
Desværre/heldigvis har jeg indset at jeg ikke klare alt selv, og har brug for hjælp.

Men hvad sker der egentlig hvis jeg ber om hjælp?
Joo, så får jeg den! -bare fordi jeg er omgivet af fantastiske mennesker. Tak!

mandag den 11. juni 2012

Nogen tror måske....

at fordi der står en rose i min vindueskarm, så har jeg fået mig en ny bejler.
Så enkel er historien ikke.

Jeg var på biblioteket i lørsdags med de kære små, for at låne en stak bøger vi kunne begrave os i.
Da vi kommer ud fra biblioteket, lettere rundforvirret, efter at have sat alarmen igang og er blevet tjekket i alle sprækker og hjørner, for til slut at blive fulgt ud, møder vi 3 unge kvinder.
To af dem med hver sin kæmpe buket roser og den 3. med en pose med slikkepinde.
De spør om jeg vil ha en rose og om børnene vil ha en slikkepind.
Før vi når at spørge dem om årsagen til deres gavmildhed er de forsvundet videre ned af vejen, både børnene og jeg står tilbage og ser lidt paffe ud.
Efter at have hjulpet med slikpapir, ser jeg at der sidder en lille seddel på rosen; Du er betydningsfull står der. Smilet sniger sig frem, og jeg sætter stor pris på de ord jeg fik med på vejen.

Da vi kører ud af Tønsberg, ser jeg der er flere som går rundt og deler roser ud, og spreder glæde i andres liv.

lørdag den 9. juni 2012

At være.....

Mange ting kan man være!
Mange ting har jeg fået at vide jeg er, men sjældent disse ord!

fredag den 8. juni 2012

Fredagsbesøg.

Hygge i det lille hjem og legekammerat på besøg.

Efter aftensmaden blir der spurt efter dessert. hmm trylle trylle.



Kage fra fryseren og glasur på tube = pynt selv og  nyt selskap dukker op!


Lidt nørdet selskap måske!

onsdag den 30. maj 2012

Springer ud igen.

Nu er det snart sommerferie igen.
Om 3 uger, så er der gået endnu et skoleår.
Efter sommerferien venter 2. og 4. klasse, det er næsten ikke til at tro.

Lysten til at beskrive verden med mine øjne begynder igen at melde sig.
Ordene ligger sig på række efter hinanden, når det skal ud gennem fingrene bytter de plads og alt blir sludder.

Jeg skal øve mig på at skrive dansk igen, et år med opgaver og meget lidt dansk sprog gir mig udfordringer.

søndag den 22. april 2012

Et fordomsfrit land?

En dag jeg var ude at køre blev jeg stoppet af politiet i en rutinekontrol. Al trafik blev vinket ind til siden, alle blev spurgt om de havde drukket og alle skulle puste i et alkometer. Ingen vurdering, ingen tvivl alle skulle puste.
Politimanden hørte med det samme at jeg var dansk, smilet bredte sig om munden på ham. Jeg 'læste' hans tanker, "he he, her er en dansker og de plejer altid at køre med en lille bimmelim, så nu skal jeg ha en i brummen.'
Jeg pustede og pustede og pustede og pustede, men væltede desværre ingen huse, fik kun smilet til at stivne hos betjenten da han aflæste 0,0.
For kære betjent, bare fordi jeg er dansk, så kører jeg ikke med en lille bimmelim, og da slet ikke med 3 børn i bilen.
Sådan kan man også møde fordomme.